Søgeresultater

25 results found

Image
Fire DM-titler til Sjelle-Skjørring IF
Nicoline Therkildsen, Valdemar Vestergaard, Therese Therese Primdal Kraak , Amira Amira Sadek og Karen Ehmsen ved judo-DM i Brønderslev.
I weekenden var Sjelle-Skjørring IF judo repræsenteret med otte deltagere ved de danske mesterskaber i Brønderslev.
Resultatet blev fire danske mestre, en sølv- og en bronze-medalje.
Danske mestre er: Karen Ehmsen 52-57 kg U-12 B, Amira Sadek 57-63 kg U15 A, samt Therese Primdal Kraak +44 kg U-12 A.
Endvidere vandt SSIF-kæmperen Niclas Lindholm guld i holdturneringen, hvor han stillede op for Århus Judoklub.
Niclas Lindholm  vandt sølv i 81-90 kg U18A og Thomas Hansen vandt bronze i en stærk besat 73-81 kg seniorrække.
I semifinalen tabte han til sin tidligere træningsmakker og tidligere SSIF kæmper, Benjamin Troest Kjeldsen, der nu bor i København og kæmper for PI-judo.
»Nicoline Therkildsen -25 kg U12 B og Valdemar Vestergaard 40-45 kg U12 A og Christian Hæstrup 73-81 kg senior havde ikke det fornødne held i forbindelse med DM, men kæmpede rigtig godt,« siger Karsten Kaspersen fra SSIF Judo.
Læs Galten Folkeblad 27. november 2018
Del på
Image
En del af SSIF-holdet ved DM i Bogense. Fra venstre ses: Catrin Andersen (hjælpetræner), Rasmus Fabian (træner), Adam Pontoppidan, Mathilde Hampen, Magnus Gaarsdahl, Lukas Fischer, Magnus Turdarson samt øverst Viggo.

Sjelle-Skjørring IF Judo havde en imponerende weekend ved DM i Bogense.

Fra SSIF deltog 10 kæmpere fordelt på 11 aldersgrupper og vægtklasser. Med i alt 470 deltagere fra 50 klubber formåede klubbens kæmpere at sætte deres præg på mesterskabet og tage hele fire DM-titler med hjem. De fire danske mestre blev:

Mathilde Hampen i U12 -25 kg B-rækken
Snorre Virgil Falkenberg Laier i U12 25-30 kg A-rækken
Karen Ehmsen, som sikrede to titler i U18 63-70 kg A-rækken og U21 63-70 kg

Derudover blev Magnus Gaarsdahl Rye Nielsen sølvvinder i U12 45-50 kg B-rækken, og klubben fik også tre bronzemedaljer:
Adam Pontoppidan i U12 35-40 kg B-rækken
Magnus Turdarson Dyrholm i U15 60-66 kg B-rækken
Jonas Benneskov Laursen i U15 60-66 kg A-rækken

Bemærkelsesværdige præstationer

Selvom Lukas Fischer ikke nåede medaljerækken, skal han fremhæves for sin 7. plads i U12 30-35 kg B-rækken. Hans præstationer viser stor vilje og talent.

En særlig præstation kom også fra Magnus Turdarson Dyrholm, der trods sin unge alder og vægt blev rykket op i både aldersgruppe og vægtklasse, hvilket ikke forhindrede ham i at vinde bronze.

»Klubben er stolt over at have placeret sig som den 8. bedste klub ud af 50 målt på antallet af danske mestre. Samlet set er resultaterne et bevis på både talent, viljestyrke og god træning, og klubben ser frem til kommende konkurrencer med stor optimisme,« siger formanden for SSIF Judo, Karsten Kaspersen.  

Læs Galten Folkeblad 4. december 2024

Del på
John Frandsen
Image
Galten-virksomheden Nilroy producerer eksklusive emhætter og tilbyder kunderne stor indflydelse på materiale-valget hvad angår den synlige del af emhætten.

Galten-virksomheden Nilroy, som er Danmarks eneste producent af hånd-lavede og skræddersyede emhætter har fået adgang til frisk kapital via kapitalfonden Investo Capital.

Den nordjyske venturekapitalfond Investo Capital har sammen med en lille gruppe investorer og fagspecialister overtaget 37 procent af emhætteproducenten Nilroy med base i Galten.

Virksomheden håndlaver emhætter efter eget design, og adgangen til et rådgivende investor-team skal være med til at sikre virksomhedens fortsatte vækst.

Adm. direktør Karsten Nielsen og medstifter Mikkel Nissen Koch har på få år skabt sig en niche i et ellers stærkt konkurrencepræget marked for emhætter.

Nilroy har lagt stor vægt på en unik udsugningsteknologi, et lavt energiforbrug og et ultra enkelt nordisk design, der håndlaves på fabrikken i Galten. Det betyder, at kunderne har stor indflydelse på, hvilke materialer der udgør den synlige del af emhætten, og den fleksibilitet er der øget efterspørgsel efter i den øvre del af markedet.

Nilroy har længe ønsket sig flere muskler for at øge væksten og eksportandelen i selskabet. Derfor har venturekapitalfonden Investo Capital samlet tre fagspecialister om overtagelsen af knap 37 procent af Nilroy. Således er Flemming Pedersen fra Danish Modular Systems, Torben Abildgaard fra Curia og Jacob Lange fra Lange PR nu en del af ejerkredsen bag Nilroy – i tæt parløb med Investo Capital.

»Vi har brugt tusindvis af timer på at designe vores produkter og udvikle den teknologi, der tilsammen giver vores produkter en særstatus på markedet. Vi håndlaver alt, og kunderne har stor indflydelse på det endelige design, og det er derfor næsten et skræddersyet produkt, vi leverer. Vi er dog også nået til et punkt, hvor vi har brug for flere muskler og en optimering af vores produktion, så vi kan fortsætte væksten,« siger adm. direktør Karsten Nielsen.

»Ud over en økonomisk indsprøjtning får vi tunge fagressourcer med i ejerkredsen, og derfor er vi enormt glade for, at det er lykkedes at få Investo Capital med ombord.«

Kunderne tæller private, arkitekter, køkkendesignere og større bygherrer, der ønsker et håndlavet luksusprodukt.

Ud over direkte salg har Nilroy tidligere leveret til HTH, Culina, Hanstholm Køkken, Kalø Køkkenet, Spacemen, Living House, Moos m.fl.

Læs Galten Folkeblad 17. november 2021

Del på
Jul på torvet
Image
SSIF-kæmper vandt DM
Amira Sadek (øverst) sikrede sig DM-titlen i klassen U18A piger -57 kg.
Sjelle-Skjørring IF judo havde i weekenden 13 deltagere med ved DM-stævnet i Helsingør.
»Alle gjorde det rigtig godt, men skal der trækkes et par stykker frem så er det Amira, Katrine og Thomas,« siger Karsten Kasper Kaspersen fra SSIF med henvisning til at Amira Sadek blev dansk mester (U18A piger -57 kg).
Katrine Peterslund Edlefsen scorede bronze (U12B piger -30 kg) og  Thomas Hansen sølv (Senior A herre -90 kg).
Et udbytterigt DM-stævne for SSIF gav sig endvidere udslag i DM-sølv til både Niclas Emil Lund Lindholm (drenge U15A -66), Malte Bødskov (U18A drenge -55 kg) og Rasmus Fabian (Veteran herre -81).
Der var bronze til Laurits Bødskov (U12A drenge -30 kg),  Katja Rennison Gedsø (U15A piger-52 kg) og Maher H. Sadek (U18A drenge -73 kg).
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 8. november 2016
Del på
Image
Dommerkomiteens besøg i Stjær den 21. august gjorde så stort indtryk at Stjær blev valgt som årets landsby i Danmark. Lørdag d. 2. oktober overrækkes prisen i Stjær.

I august blev Stjær valgt som Årets Landsby 2021. Det skal fejres lørdag d. 2. oktober, hvor bedømmelseskomitéen kommer på besøg for at overrække prisen.

Jazzband, taler og trylleri. Der er mange forskellige ting på programmet, når landsbyen Stjær lørdag d. 2. oktober får det endelige bevis på, at de er Årets Landsby 2021.

Kl. 12-13 er der tryllekunst og lirekassemand.

Kl. 13:10 begynder det ceremonielle program ved velkomsttale v. Carsten Marvig og derefter følger Stjærsangen og musik ved Karsten Holm.

Der vil være taler v. formanden for bedømmelseskomitéen, Carsten Hansen og Michael Demsitz, Forenet Kredit

Derefter følge overrækkelse af Årets Landsby 2021-stenen v. Steen Kjær på vegne af Landsforeningen Landsbyer i Danmark samt tale ved formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og endelig tale ved Helene Simoni Thorup, Stjær.

Nytænkende landsby

I år ledte dommerkomitéen efter Den nytænkende landsby, der kunne vise vejen for udvikling i landsbyer landet over.

I finalen var Stjær i konkurrencen med Skovsgård i Jammerbugt Kommune og klyngesamarbejdet på halvøen Broagerland i Sønderborg Kommune.

Undervejs imponerede de dommerkomitéen med hver deres udviklingsproces i en tid, hvor coronakrisen risikerede at sætte en stopper for landsbyudviklingen.

Stjær gjorde sig bemærket overfor dommerne i form af særligt deres grønne handleplaner, som, dommerne vurderer, har stor kopiérbarhed. Derudover faldt dommerne for borgernes store initiativrigdom, som ikke lod sig skæmme af coronanedlukning, men derudover har udfoldet sig på kreativ vis.

Årets Landsby er en pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 25. gang. Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block