Søgeresultater

25 results found

Image
Forleden var Karsten Holm & Juleorkestret forbi DK4's studie for at optage et juleshow, der vises på TV-kanalen flere gange frem mod jul.

Stjærs travle sanger og musiker, Karsten Holm, kan frem mod jul opleves med et én time langt juleshow på DK4.

I fredags var Karsten Holm og Juleorkestret i TV-studiet for at optage et juleshow, der vil blive vist et antal gange på TV-kanalen DK4 frem mod jul.

Repertoiret i juleshowet er varieret med fortolkninger af numre af blandt andre Steen Steensen Blicher, Carl Nielsen, Elvis Presley, Frank Sinatra, Nat King Cole og Kim Larsen. sat  i en smagfuld ramme af det dygtige juleorkestet bestående af Thomas Reil (piano og arrangør, Per Kolling (trommer og percussion) samt Johannes Jørgensen (bas).

Hvordan var det at optræde i et TV-studie?

»Det var en meget anderledes oplevelse end vi er vant til, især til lydprøven om eftermiddagen, men da der kom publikum på til optagelsen om aftenen slappede jeg mere af,« fortæller Karsten Holm.

Alsidig julebuket

Aftalen med DK4 kom i hus i kølvandet på at orkestrets bassist havde medvirket i en optagelse med Gospel Brothers.

»Jeg tænkte, at vi måske også kunne det, så jeg kontaktede DK4, sendte noget materiale ind, og så kom aftalen i stand,« siger Karsten Holm.

Koncertoptagelsen byder på i alt 18 numre, fra It's beginning to look a lot like christmas, oprindeligt med Bing Crosby, over danske sange, via sange fra Disneys juleshow til en anden amerikansk juleklassiker Have yourself a merry christmas.

Optagelsenskete foran et indbudt publikum på 40 personer.

Søndag i Storring Kirke indleder Karsten Holm & Juleorkestret i øvrigt en juleturne, der kommer til at byde på fem koncerter. Den lokale koncert på søndag er udsolgt.

EP med seks numre

DK4-optagelsen af koncerten med kommer samtidig  med, at Karsten Holm & Juleorkestret  netop har udgivet en jule-EP 'Dejlig er jorden' indeholdende seks jule-/vintersange i Thomas Reils smukke arrangementer.

EP'en indeholder sangene: Dejlig er jorden, Forunderligt at sige,  Der er noget i luften, Det er hvidt derude, White christmas og Santa Claus is coming to town.

Afsættet for EP-udgivelsen og en satsning på en juleturné udspring af, at Karsten Holm & Juleorkestret havde premiere på deres juleshow i 2023.

Det foregik på Ølgod Bryghus. En lille intim koncert der blev taget imod med begejstring fra det lokale publikum.

Titelnummeret er blevet til en duet mellem Karsten Holm og datteren Katrine Thing Holm.

»Sangen er en af de mest elskede julesange, men det er også en fredssang, og det kan vi jo godt bruge for tiden,« konstaterer Karsten Holm.

»Thomas Reil har nænsomt arrangeret sangene, så de står klart som originalerne og alligevel i moderne klæder, med et strejf af jazz, pop og folk.«

Læs Galten Folkeblad 13. november 2024

 

Del på
John Frandsen
Image
Karsten Holm klar med Cliff Richard-fortælling
Karsten Holm er klar med endnu et musikalsk show/foredrag. Denne gang med fokus på Cliff Richard. Foto: Erik Balle
'Historien om Cliff Richard' indgår nu i Karsten Holms stadigt voksende udvalg af koncertforedrag.
Den konservatorieuddannede sanger Karsten Holm fra Stjær rejser land og rige rundt med musikalske shows og foredrag i forskellige konstellationer.
Nichen startede med Elvis og siden har Karsten Holm leveret musikalske beretninger om blandt andre Kim Larsen, Otto Brandenburg, Johnny Cash og Leonard Cohen.
Med et stadig øje for "produktudvikling" er Karsten nu klar en ny kunstner, Cliff Richard.
»Jeg ser det som en naturlig følge af Elvis og Otto, og også fordi jeg har fulgt Cliff siden jeg begyndte at høre musik i det hele taget,« fortæller Karsten Holm.
I 'Historien om Cliff Richard' synger Karsten Holm ”den evige unkarls” sange og fortæller historien og anekdoterne om Cliff.
Lyttede intenst til fætter Hennings Cliff-singler
 Da Karsten Holm var en lille dreng og var på besøg, sammen med sine forældre, hos morbror Peter og tante Krista, og det blev for kedeligt at være sammen med de ”gamle”, fik han lov til at gå op på loftet og høre fætter Hennings singleplader. 
Der var to kunstnere som Karsten bed specielt mærke i, - den ene var Elvis Presley og den anden var Cliff Richard. Disse singleplader blev spillet om og om igen. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 17. april 2018
Del på
Image
Karsten Holm med datteren Katrine Thing Holm, der ligeledes er uddannet sanger. Katrine synger duet med sin far på singlen 'Min pige er så lys som rav'.

Med fondsstøtte har Karsten Holm indspillet Carl Nielsen-sange i nye musikalske klæder.

Den seneste koncertfortælling fra alsidige Karsten Holm fra Stjær har Carl Nielsen som tema.

Nu er de 14 sange og salmer fra 'Carl i kirken' blevet indspillet, og en single-forløber Min pige er så lys som rav' er udgivet.

»Vi besluttede at indspille sangene fra Carl i kirken, hvis vi fik økonomisk hjælp fra fonde og legater, så jeg gik i gang med at søge vidt og bredt,« fortæller Karsten Holm.

Projektet mødte velvilje hos Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen-fonden, som gav 30.000 kr. til projektet. Desuden gav Dansk Artistforbund 5000 kroner og herefter var det bare at gå i gang.

»Vi indspillede alle sangene i slutningen af september i Bissensgade-studiet i Aarhus, som ejes af bl.a. vores pianist og arrangør Thomas Reil,« siger Karsten Holm.

Duet med datteren

CD'en er klar om nogle uger men allerede nu har Karsten Holm og Carl-trioen udgivet singlen Min pige er så lys som rav – også kendt som "Prinsesse Tove af Danmark".

I den sang synger Karsten duet med sin datter Katrine Thing Holm som også er uddannet sanger, og sangen er tilføjet trommer og masser af kor og blæs i bestræbelserne på at gøre den mere radioegnet.

»Katrine medvirker også ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 2. december 2020

 

Del på
Kate
Image
I de seneste uger har Karsten Holms stue i Stjær gjort det ud for øvelokale.

Onsdag d. 18. sept. kl. 19.30 i Storring Kirke har Karsten Holm fra Stjær premiere på sit nyeste musikalske show.

Denne gang tager han livtag på et af "guldhornene" blandt danske komponister, Carl Nielsen.

»Carl hvem,« vil nogen måske spørge, men hvis det tilføjes at han er komponisten af musikken til bl.a. 'Den danske sang er en ung blond pige', 'Jeg bærer med smil min byrde', 'Solen er så rød mor' og 'Jens Vejmand' så klinger det sikkert mere bekendt.

Både musikalsk og hvad angår showets stil afsøger Karsten Holm nye veje med Carl i Kirken.

»Da jeg fået ideen spurgte jeg de andre musikere i Cash- og Cohen-trioen, om ikke de syntes det var en fremragende ide. Det gjorde de ikke, da der ikke var så meget blues i Carl Nielsen. Det er meget klaverbaseret musik, hvilket nok er rigtigt set,« siger Karsten Holm om baggrunden for, at han i fortællingen om Carl Nielsen omgiver sig med helt andre musikere end hidtil.

Sidste år havde Karsten næsten opgivet ideen, men han besluttede alligevel at give det et sidste skud. Han sendte en beskrivelse af projektet til Thomas Reil, der havde spillet klaver på en tidligere CD-udgivelse fra Karsten Holm.

»Thomas var fyr og flamme. Han er født og opvokset i Carl Nielsens barndomsby Nørre Lyndelse, har gået på Carl Nielsens skole og har altid beundret Carl Nielsen, så han var helt med på det. Samtidig vidste jeg også, at Thomas er en rigtig dygtig arrangør, så det ville han gerne tage sig af. På den måde har prøveforløbet været meget nemt. Der har kun været ganske små ting at lave om,« fortæller Karsten Holm efter en af de sidste øvesessions med trioen i hjemmet i Stjær.

Thomas Reil er en meget alsidig herre idet han foruden at have skrevet musik til flere salmer i det nye salmebogstillæg samtidig er komponist til årets vinder af melodi grand prixet i Moldova samt manden bag adskillige hits i Asien, fremført af lokale sangere.

Et andet link til Carl i kirken er i øvrigt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. september 2019

pf

Del på
Image
Karsten Holm fra Stjær udgav i sidste uge singlen 'Sild i lag', som i lørdags var en såkaldt 'Bobler' i Dansktoppen på DR-P5. På lørdag viser det sig om stemmerne rækker til en plads blandt de ti numre, der opnår flest stemmer.

I onsdags udsendte Karsten Holm fra Stjær sangen 'Sild i lag' og 1. juli følger endnu en single 'Den glade spillemand'.

Den lokale sanger og entertainer Karsten Holm står også for både tekst og musik til sangene.

'Sild i lag' er ifølge Karsten en simpel og glad sommersang, som hylder det dejlige liv med sol, sommer, strand, blå himmel og kærlighed.

»Om at vågne op en dejlig sommerdag, og føle sig nærmest lykkelig, i hvert fald for en stund. Om at påskønne det mirakel livet kan være når der er fred og ingen fare, og man ikke har for travlt. Om at slappe af og få pulsen helt ned og mærke solens stråler,« siger Karsten Holm.

'Den glade spillemand' er sangen om ”suppe-steg-is-musikeren”, der spiller til fester og julefrokoster.

»Han kæmper en kamp, og tænker på hyren, og ikke mindst gamle dage, hvor han var en stor kanon. Snaps og øl indenbords hos gæsterne gør han må passe på sine tænder, når de vælter ind i mikrofonstativet. Han accepterer sin skæbne, og lader verden skramle forbi, mens han tager drømmebrillerne på,« siger Karsten Holm.

Bobler på Dansktoppen

De to nye dansksprogede sange udkommer på alle de digitale platforme, Spotify, YouSee osv.

»Det er da mit håb at de kunne gå hen at blive hits, og blive spillet, primært på DR's P5, som er den DR-kanal hvor de vil passe bedst til. Jeg håber f.eks. at 'Sild i lag' bliver testet til Dansktoppen på P5. Studieværten, Peter Sten, har faktisk meldt tilbage at der er en god chance for at det kommer til at ske,« lød det i sidste uge fra Karsten Holm.

Og sådan gik det. Da lørdagens udgave af Dansktoppen gik i æteren på P5 var 'Sild i lag' med som en af i alt tre boblere. Nu er der for Karsten kun at vente til på lørdag for at få vished for, om sangen får stemmer nok til at komme ind blandt selv Dansktop-listens 10 numre.

»Det er da sjovt at være med. Langt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. juni 2022

Del på
Lillering Skov
Image
Karsten Holm kaster sig over endnu et amerikansk ikon
Karsten Holm og band er klar med et koncertforedrag om legendariske Johnny Cash den 5. juni i Storring Kirke.
Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musik-historie, når sangeren Karsten Holm og band leverer "Cash i kirken" den 5. juni.
Lokale Karsten Holm er klar med en musikalsk fortælling om Johnny Cash. "Cash i kirken" kan opleves i Storring Kirke den 5. juni, hvor  Karsten Holm med band kaster sig over Johnny Cash og hans evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.
Siden 2008 har sangeren Karsten Holm og pianisten Christian Spillemose turneret land og rige rundt med "Elvis i kirken".
Konceptet er en stor succes, og nu er Karsten Holm aktuel med et koncertforedrag om en anden gigant i den amerikanske populærmusik: Johnny Cash.
100 procent autenticitet
- "Cash i kirken" handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden, forklarer Karsten Holm, der fortæller om Cash' tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede - den evige kamp mellem det gode og det onde.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 21. maj 2013 via e-paper-linket i venstre side
Del på
Image
Karsten Holm formidler Cohen til folket
Bag 'Cohen i kirken' står Martin Blom (diverse guitarer og kor), Bjørn Bønne Petersen (kontrabas og kor), Knud Erik Fuddi Steengaard (violin og kor) samt Karsten Holm (vokal, guitar).
Karsten Holm fra Stjær har fået vind i sejlene med sine koncert-foredrag. Ikke mindst med 'Cohen i kirken', som nu er blevet ledsaget af en CD-indspilning.
Den konservatorieuddannede sanger Karsten Holm fra Stjær har skabt sig en levevej ved at fortolke og fortælle om nogle af den rytmiske musiks helt store navne, ikke mindst de internationale.
Fra oprindeligt at have fortolket Elvis' musikalske univers tog Karsten fat på Johnny Cash og senest Leonard Cohen - sidstnævnte i øvrigt længe inden han med sin død 7. november 2016 skabte fornyet interesse for sit musikalske og poetiske univers.
Sammen med 'Cohen-trioen' oplever Karsten Holm nu stor efterspørgsel fra kirker og kulturhuse, hvortil publikum valfarter for at opleve de smagfulde fortolkninger af Cohens musik, som nu er blevet genstand for en CD-indspilning.
»'Cohen i kirken' opstod ud af 'Cash i kirken'. Forstået på den måde at når vi er ude at spille i en kirke, så spørger arrangøren om hvad vi kommer med til næste år, og så vi må jo finde på noget nyt,« fortæller Karsten Holm.
»Der var mange oppe at vende: 'Bob i kirken' (Dylan) og 'Sange der ændrede verden', men det endte op med 'Cohen i kirken' og det skulle vise sig at være en god ide. Efter første prøve kunne vi mærke at det her kunne godt komme til at virke. Igennem halvandet år øvede vi indimellem vi var ude at spille med 'Cash' så det var en relativ langvarig fødsel,« konstaterer Karsten Holm.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. september 2017
Del på
Image
Stig Nørregaard og Karsten Holm mødte hinanden for 40 år siden og har siden samarbejdet musikalsk i en række sammenhænge.

Historien om Bent Fabricius Bjerre får generalprøve i Stjær forsamlingshus søndag d. 30. maj.

Karsten Holm fra Stjær råder efterhånden over en hel stribe musikalske foredrag og shows.

Seneste knopskydnig er 'Historien om Bent Fabricius Bjerre'.

Her beretter Karsten Holm og hans musikalske makker Stig Nørregaard om den legendariske danske komponist og pianist.

En del af lokalbefolkningen får mulighed for at overvære en generalprøve på det nye show søndag d. 30. maj kl. 14 i Stjær forsamlingshus.

I kraft af forsamlingsrestriktionerne er der ikke plads til ret mange, men skulle man være interesseret i en af de resterende få – og gratis – pladser skal man henvende sig til Helene Simoni Thorup, formand for Stjær Borgerforening, som er vært for eventen.

Mangeårigt samarbejde

Stig Nørregaard og Karsten Holm mødte hinanden for første gang på Vestbirk højskole for 40 år siden. Højskoleophold er ofte skælsættende begivenheder. Det var det også for Stig og Karsten, idet der siden er kommet en masse musik ud af det.

I 80'erne optrådte de sammen i showbandet Mell & Shaky Legs, hvor Karsten blev til Mell og Stig blev til Jerry Lee Nørregaard når de optrådte med 50'er Rock'n Roll. I 90'erne blev det Bachelor Boys, der spillede til mange fester, med 4-stemmig sang, a la Coasters, Beatles, Ray Charles og mange flere.

Et hyldestshow

I 90'erne skrumpede besætningen ind til en duo som hed Holm & Jerry. De sluttede i 2015 med håndslag om at de skulle spille sammen igen, når den gode idé viste sig.

»Det gjorde den så, som en af de få positive ting der kom ud af Corona-krisen en varm sommerdag i Stjær,« fortæller Karsten Holm.

Tidligere på foråret ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 26. maj 2021

Del på
Jensine
Image
Karsten Holm synger på TV2 Charlie
Lokalområdets crooner fortolker 'To lys på et bord' lørdag aften på TV2 Charlie.
Den alsidige sanger fra Stjær, Karsten Holm, kan lørdag den 15. februar opleves i underholdningsshowet 'Ekstranummer' på TV2 Charlie.
Med Jens Blauenfeldt som vært og Ole Kibsgaards orkester synger fire sangglade danskere her medrivende danske hits, der inspirerer til at synge med. Der er ingen flotte præmier og noget særskilt konkurrenceelemen. Blot får den sanger, de cirka 150 publikummer i studiet bedst kan lide, lov at synge et ekstranummer. 
»Jeg læste om det på internettet og synes, at det lød så tilpas uskyldigt og sjovt, at jeg tilmeldte mig,« siger Karsten Holm om baggrunden for sin medvirken.
Inden udvælgelsen skulle Karsten indsende en prøve på en sang. Med den som afsæt blev han indkaldt til audition på spillestedet Fatter Eskil i Århus og her sang han Gustav Wincklers fordanskning af 'On a slow boat to China« - 'I en robåd til Kina'.
»Jeg tænkte, at jeg ville synge noget som ville være anderledes end alle andre, også fordi den ligger så dybt,« forklarer Karsten Holm.
Missionen lykkedes idet han slap gennem nåleøjet og således på lørdag giver den som den store crooner i Otto Brandenburgs danske evergreen, 'To lys på et bord'.
Om det faldt så meget i publikums smag, at det gav adgang til at optræde med et ekstranummer må Karsten Holm i sagens natur ikke oplyse om på forhånd.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 11. februar 2014 via e-paper-linket i venstre side
Del på
Image
Musikalsk portræt af Otto Brandenburg
Karsten Holm synger og fortæller nu også om musikeren Otto Brandenburg.
Stjær-entertaineren Karsten Holm har taget et nyt musikalsk ikon med på sin palet.
Da musikeren Karsten Holm i fjor optrådte på TV2 Charlie med sangen ”To lys på et bord” af Otto Brandenburg, fik han ideen til sit nye show, som består af en historiefortælling om Otto Brandenburg suppleret med fortolkninger af hans største hits.
Karsten Holm har tidligere lavet shows om bl.a. Elvis og Johnny Cash og har nu valgt at kaste sig over en af Danmarks mest elskede og kendte musiker og sangere. 
»Jeg vil ikke på nogen måde klæde mig ud eller synge som han gjorde. Det kan jeg ikke. Men jeg vil synge Ottos fantastiske sange og fortælle hans meget spændende historie,« siger Karsten. 
Karsten fortæller at han holder meget af Otto Brandenburg og den måde han sang på, hans hæse stemme og klang giver også Karsten en spændende udfordring som sanger, især når repertoiret omfatter genrer som slagere, dansk top, rock ’n’ roll og jazz.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. februar 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block