En tyv har været i aktion i to villaer på Porskjærvej i Galten. Et værelsesvindue var opbrudt og persiennerne trukket for. Udbyttet blev 250 euro samt smykker.
Klokken 0.15 natten til fredag blev borger, der lå og sov i sin bolig på Firkløvervej, vækket ved at nogen forsøgte at opbryde et soveværelsesvindue med et koben. To mænd blev set løbe fra stedet.
Et igangværende indbrud tirsdag ved 23-tiden i en villa på Toftevej i Galten blev opdaget af naboer, der observerede to mørkklædte mænd løbe bort fra boligen.
I weekenden blev en række boliger i Galten ramt af indbrud.På et tidspunkt mellem fredag kl. 7.30 og søndag kl. 13 brød en tyv ind på Solsikkevænget og tilegnede sig smykker og sparebøsser.