Stor tilslutning til Stjærs håndboldskoler

Image
Stor tilslutning til Stjærs håndboldskoler
Et "holdfoto" af U10-spillerne ved Stjær Boldklubs håndboldskole i sidste uge.
Stjær Boldklubs håndboldskoler har vokseværk. Forrige år deltog 28 børn og unge. I år var deltagerantallet på 109.
Fra søndag til fredag i sidste uge var de to haller i Stjær fyldt med glade unge håndboldspillere i alderen 8 til 16 år, der har deltaget i klubbens håndboldskoler.
»Heldigvis har vejret været så godt i ugens løb at man også rykkede udenfor på de tre udendørsbaner og multibanen,« konstaterer John Haarup Laursen fra håndboldafdelingen.
»De unge mennesker var delt op på tre håndboldskoler af enten to eller tre dages varighed. Klubbens gymnastik- og håndboldafdeling stillede trænere til rådighed. Desuden mødte nogle af ligaspillerne fra Århus Håndbold op for at træne med deltagerne.
Det er tredie år i træk at Stjær Boldklub afvikler Dansk Håndbold Forbunds håndboldskoler, og det har været med succes. Det første år var der 28 deltagere og i år var der 109 med på skolerne. 
Langt de fleste af deltagerne kommer fra lokalområdet Låsby, Galten, Harlev og Stjær, men der har også været deltagere med, så langt som fra Rønde og Solbjerg.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-