Stærk indsats af SSIF'ere

Image
Stærk indsats af SSIF'ere
Stærk indsats af Sjelle-Skjørring judo i søndagens turnering i Skive.
Skive Judo klub stod i søndags som stævnearrangør af årets anden kvalifikationsturnering til DM. Der var tilmeldt 98 kæmpere - heraf 10 fra Sjelle-Skjørring IF.
De sidste års meget positive fremgang både på resultater og medlemmer kunne også denne gang aflæses på klubbens resultater med 5 guld- og 2 sølvmedaljer. 
Katja Rennison Gedsø, Malte Bødskov, Marcus Buch Schjøth, Camilla Andersen og Christian Hæstrup gjorde rent bord i deres vægtklasser – al modstand blev fejet af banen og de kunne velfortjent modtage deres guldmedaljer.
Laurits Bødskov og Cathrine Hæstrup måtte gennem turneringen hver afgive en enkelt sejr og slutresultatet var således sølvmedaljer til dem begge.
Niclas Emil Lund Lindholm og Cecilie Keblovszkihavde ikke heldet med og måtte tage hjem med øget kamperfaring men desværre uden medaljer. 
Både Thomas Hansen og Christian Hæstrup stillede også op i pokalturneringen i hver sin vægtklasse. Det lykkedes ikke hverken Thomas eller Christian at tage pokalen med hjem i det de begge måtte se sig slået i en enkelt kamp. 
Stævne i Galten-hallen på søndag
Weekendens resultater understreger, at Sjelle-Skjørring Judo er en klub der skal tages alvorligt når medaljerne skal fordeles, og alle kæmpere er klar igen i den kommende weekend hvor klubben selv er stævnearrangør for 3. runde af DM-kvalifikationen. Stævnet i Galten hallen søndag d. 9 marts har kampstart kl. 9.30. 
Der forventes op imod 150 deltagere og der er, som altid gratis adgang for alle der måtte ønske at se hvad judosporten kan byde på i spændet mellem begynder-børnekæmpere under 30 kg og til cadet, junior og seniorlandsholdkæmpere.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-