Lærerigt diplomstævne for tre unge Galten-boksere

Image
Lærerigt diplomstævne for tre unge Galten-boksere
»Du skal lave noget mere, Kasper.« Fra gulvet giver Palle Kaiser direktiver til debuterende Kasper Hager. Til venstre ses en anden af trænerne i BK Galten, Kenneth Majgaard.
I weekenden har BK Galten været til Diplomstævne i Aabenraa. 
Deltagerne fra Galten var Kasper Hager (19 år, 68 kg), Peter E. Boesen (14 år, 60 kg) og Daniel Embregts (13 år, 54 kg).
Kasper var første mand i ringen og havde sin debutkamp. Han virkede en smule nervøs og levede i første omgang ikke op til vanlig standard fra træningslokalet. Det gik lidt bedre i 2. omgang, da nervøsiteten havde lagt sig. En lille opsang fra ringhjørnet inden sidste omgang var nødvendig for at Kasper kunne komme ind i kampen igen, og 3. omgang viste at Kasper har meget mere at byde på, når der bliver kaldt ud til Diplomkampe i næste måned. Kasper var således blot et enkelt point fra at opnå diplom og det skal blive spændende at se Kasper i aktion igen.
Stærk U15-bokser
Peter E. Boesen boksede sin anden Diplomkamp. Diplomkampe skal vise den tekniske forståelse hos bokserne, og ikke den fysiske styrke. Uheldigvis ramte Peter sin modstander, som kom fra Fredericia, så hårdt i 2. omgang at han ikke havde lyst til at fortsætte, og kamplederen opgav for modstanderen. Hvis kampen ikke går tiden ud får man ikke diplom. Desuden skal man have sammenlagt 27 point af de tre sidedommere. Dommerne giver pointene 1-5 for henholdsvis teknik, parader og benarbejde. Peter er en meget stærk U15-bokser, som BK Galten forventer sig meget af.
Elegant teknisk boksning
Dagens store overraskelse stod Daniel Embregts, set med BK Galtens øjne, for. Han mødte en 30 cm højere bokser fra Herlev. Daniel mangler en del i fysikken. Til gengæld er der ikke mange der har samme tekniske forståelse som Daniel. 
Daniel undgik elegant modstanderens lange lige venstre ved at undvige til højre og så slå kontra. Sekundanterne Kenneth og Palle sad måbende og så på de tekniske udfoldelser i kampens to første omgange. Desværre rakte Daniels fysik ikke til at holde tempoet i tredje omgang. En helt igennem godkendt indsats fra den unge Daniel.
Diplomstævnet blev afholdt i Felsted, nær Åbenrå. Daniel og Peter deltog i en "TræningsCamp" i weekenden forud for Diplomstævnet. Træningslejren var uden Galten-trænerne, så de to unge boksere fik indsigt i hvordan man træner i andre jyske klubber.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-