Galten Bokseklubs formand skal uddanne grønlandske boksedommere

Image
Galten Bokseklubs formand  skal uddanne grønlandske  boksedommere
To unge talenter i BK Galten, Daniel Embregts (t.v.) og Peter E. Boesen. Sidstnævnte gjorde en lovende figur trods nederlag ved de nyligt afholdte Jyske Begyndermesterskaber, mens Daniel snart skal til et stævne i Grønland.
Ung Galten-bokser skal deltage i stævne på Grønland i februar.
Peter E. Boesen repræsenterede BK Galtens farver ved de nyligt overståede Jyske Begyndermesterskaber for U15-boksere. Desuden var Galten repræsenteret ved formanden Palle Kaiser, som fungerede som dommer/kampleder ved mesterskaberne.
Lodtrækningen magede det således at Peter E. Boesen skulle møde Magnus Birk Overgaard fra BK Limfjord.
Peter var i den angribende rolle gennem hele kampen og efter de tre omgange ventede Peter og sekundanterne Kenneth Majgaard og Claus Örskou spændt på dommernes votering. 
Palle Kaiser var oversidder som dommer/kampleder i kampen, men kunne fortælle at de tre dommere var uenige om afgørelsen og havde forskellige meninger om kampen. 
Enden på visen blev imidlertid Peter tabte kampen med dommerstemmerne 2-1, til Magnus Birk Overgaard, som efter finalesejre den følgende dag også blev Jysk Begyndermester.
Den unge BK Galten-boksers udmærkede indsats viste imidlertid, at der er mange store kampe i ham fremadrettet, og trænerne glæder sig til at følge hans udvikling.
Galten-bokser inviteret til Nuuk
Udvikling er der også for et andet talent i BK Galten. Daniel Embregts, U17, 54 kg er inviteret til Nuuk i begyndelsen af februar og glæder sig sammen med formanden Palle Kaiser til turen til det koldere nord. 
Bokseklubben Nanok afholder her et boksestævne med deltagelse af islandske boksere og altså en enkelt dansk deltager, som skal møde de grønlandske kæmpere.
Samtidig har Palle Kaiser taget imod invitationen som kampleder. Grønland har ingen registrerede kampledere, og kan derfor ikke afholde internationale boksestævner.
Dette er en af årsagerne til, at Palle Kaiser har fået invitationen. Han skal også uddanne nye grønlandske dommere i det nye pointsystem, som er blevet indført i denne sæson – også i Danmark. 
Man er gået fra at sidde med håndtællere og registrere hver enkelt træffer, til at dømme efter det såkaldte ”Divisor 10”-system, som kort fortalt går ud på at evaluere bokserne efter hver omgang, og så give karakteren 10 til den bokser som vinder omgangen, og tildele modstanderen fra 9 point og nedefter. Der SKAL således findes en vinder i hver omgang.
Der er efterhånden opbygget et nært samarbejde mellem BK Galten og grønlandske bokseklubber. Grønland har én gang været til boksestævne i Galten, og det er anden gang BK Galten sender folk nordpå til spændende oplevelser.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-