Bronzemedalje i ny vægtklasse

Image
Bronzemedalje i ny vægtklasse
Marcus Buch Schjøth og Cathrine Hæstrup og Lucas Solne kæmpede flot i U13-rækken ved Budo Nord judo Cup i Lund, Sverige.
Fire judo-kæmpere fra Sjelle-Skjørring IF har været i den svenske by Lund for at kæmpe i den internationalt stærkt besatte Budo Nord judo Cup 2014.
Efter forrige weekends bronze-medalje ved de nordiske mesterskaber i -66 kg-klassen havde Christian Hæstrup besluttet sig for at prøve kræfter med de lidt tungere drenge i -73 kg.
I første kamp besejrede Christian i overbevisende stil en svensker, som var blevet nummer tre ved NM
Den anden kamp - mod en hollænder - tabte Christian og han måtte dermed kæmpe videre gennem repecaharge-systemet og tilkæmpe sig tre sejre inden han kunne pryde sig ned en velfortjent bronzemedalje. Og frem for alt godtgjorde Christian med sit høje niveau, at han kunne hævde sig blandt de bedre uanset skiftet af vægtklassen, hvilket var imødeset med en del nervøsitet.
Den 14. juni drager Christian til Tuzla International Judo Cup i Berlin, hvilket bliver den sidste afprøvning af form og niveau inden turen går til Florida hvor Christian den 26. juli stiller op i Junior US Open den 26 juli.  
For gamle til U13?
Ved stævnet i Lund deltog Lucas Solne (der er lidt til låns fra Silkeborg), Marcus Buch Schjøth og Cathrine Hæstrup i U13-rækken, hvor man kæmper i flydende vægtklaser med 3-4 modstandere. 
Nogle gange blandes drenge og piger. Der herskede imidlertid en del forvirring omkring tilmeldingerne i det der var opgivet anderledes alderskrav på invitationen end hvad der blev praktiseret ved registreringen. 
Således var både Cathrine og Marcus for ”gamle” til at deltage i U/13 kategorien selv om de begge er under 13 år. Dette blev der fra turneringsledelsen rådet bod på ved at de begge fik lov til at stille op i specialpuljer. Her sluttede Marcus på andenpladsen og Cathrine tredjepladsen i hver sin pulje. Lucas gjorde også god figur og sikrede sig gennem en række gode kampe en velfortjent bronzeplacering.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-