Voldssager og gentagne politibesøg ved skatepark

Image
Voldssager og gentagne politibesøg ved skatepark
Arkivfoto: Rigspolitiet
Lørdag aften var politiet i flere omgange til stede ved skateparken på Bytoften i Galten.
Klokken 20.55 besøgte politiet rutinemæssigt stedet og traf en ung mand, der ved synet af politiet trak trøjens hætte over hovedet og løb.
Politiet fik imidlertid fat i vedkommende, men der var umiddelbart ingen anledning til at vedkommende havde taget benene på nakken. Ifølge politiet fik man en god snak om, at det er "uønsket adfærd" når man forsøger at stikke af.
Der var tale om en 16-årig dreng fra Hørning som politiet tidligere har været i kontakt med i forbindelse med uro i det offentlige rum i Hørning. På Bytoften traf politiet også en del andre gengangere fra ovennævnte, inklusiv en ung mand som ikke havde nummerplade på sin knallert og fik kørselsforbud indtil den atter var monteret. 
Klokken 22.10 samme aften blev en patrulje atter sendt ud til skateparken. Nu efter anmeldelse om technomusik fra biler mv. til ulempe for omgivelserne.
Her traf politiet bl.a. seks unge mænd i alderen 15-17 år, hjemmehørende i Hørning og Skanderborg. Da patruljen kom frem herskede der ifølge politiet en dårlig stemning.
Klokken 23 blev politiet atter tilkaldt. Nu i anledning af en voldssag idet en 17-årig dreng fra Skanderborg skal være blevet tildelt 1-3 knytnæveslag samt et spark i ansigtet ligesom vedkommende blev skubbet ind i en lygtepæl. Den forurettede var allerede blevet kørt hjem af nogle natteravne.
I kraft af det foregående besøg mener politiet at have en idé om hvem gerningsmanden er.
Klokken 23.45 rykkede politiet atter ud til skateparken efter anmeldelse om endnu en voldssag. Nu gjaldt det en 15-årig dreng fra Skovby, der havde meldt sig udsat for vold efter overfald fra en gruppe drenge, der tildelte ham knytnæveslag. Vedkommende meldte om en slag på skulderen samt eventuelt en hjernerystelse. Dette skal en lægeundersøgelse godtgøre.
Ifølge politiet har man et godt samarbejde med kommunen omkring den pågældende gruppe unge, og man er opmærksomme på området ved skateparken.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-