Tre voldssager på 20 minutter

Image
Foto: Rigspolitiet

I løbet af 20 minutter fredag aften gjorde en 18-årig stærkt beruset mand fra Herning sig til genstand for tre sigtelser for vold i området nær Galten-hallen.

Klokken 20.53 kom en 39-årig mand fra Galten kørende ad Røddikvej. Idet den 18-årige stod på kørebanen i krydset Røddikvej/Skolebakken, steg bilens fører ud af bilen og bad vedkommende  om at gå til siden. Det gjorde den 18-årige opfarende og han sprøjtede peberspray mod bilisten, der kørte fra stedet.

Kort efter ved Galten-hallen tog den 18-årige kontakt til en 50-årig kvinde og krævede hendes bilnøgler udleveret. Det nægtede kvinden, hvorefter hun blev ramt af peberspray ved det ene øje inden hun løb fra stedet.

Den tredje sag skete kl. 21.12, da gerningsmanden sigtede mod en 46-årig kvinde og spurgte: »Skal du have peber?«

En politipatrulje pågreb gerningsmanden på stedet og kørte ham til afrusning i Vejle.

Han blev sigtet for kvalificeret vold samt for overtrædelse af våbenloven angående pebersprayen.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-