Tjørnehaven kæmper hårdt mod coronaen

Image
Distriktschef for plejeområdet i Galten og Låsby, Jette Risager roser medarbejderne for en kæmpe indsats under den pågående coronasmitte på Tjørnehavens plejeafsnit.

16 beboere på Tjørnehaven i Galten samt 13 medarbejdere er i øjeblikket smittet med Covid-19.

Tjørnehavens plejeafsnit i Galten er i øjeblikket hårdt ramt af Covid-19.

Alene i torsdags blev fem borgere testet positive for Covid-19, hvilket bragte totalen op på i alt 16 smittede beboere på plejeafsnittet.

Smitten på Tjørnehaven brød ud den 17. december med et udbrud på Tjørnehavens 1. sal.

»Det lykkedes i første omgang at holde udbruddet indkapslet deroppe ved at holde tætte skodder mellem de to etager,« fortæller distriktschef Jette Risager og tilføjer:

»Men i søndags (17/1, red.) fik vi testet fire positive i stueetagen og yderligere to på 1. sal, hvilket betyder, at vi fredag havde 16 smittede borgere.«

De nye smittetilfælde kom ekstra ubelejligt idet man netop i søndags skulle gennemføre anden omgang af vaccinationen af borgerne, og de beboere, som er blevet smittet i mellemtiden, kan ikke revaccineres i denne omgang.

»Alligevel tror jeg det var godt, at borgerne fik det første stik mens vi havde få smittede med corona. De, som er blevet smittet siden, synes at have et mildere forløb, hvilket kan være på baggrund af den første vaccine,« siger Jette Risager.

Ekstra personale

Med det aktuelle smitteomfang er masser af ressourcer sat ind på at imødegå yderligere smittespredning samt at foranstalte ekstra pleje af de berørte.

»Vi har oprustet på sygeplejesiden. Et fast sygeplejeteam overvåger sammen med de øvrige medarbejdere borgerne, observerer samt motiverer dem til at få tilstrækkelig væske og beriget kost,« fortæller Jette Risager.

»I det omfang det er muligt, er der indsat ekstra personale, så der er medarbejdere omkring borgerne, der opholder sig så meget som muligt i deres egne boliger.«

13 smittede medarbejdere

Personalet er meget påpasselige med at bære værnemidler i kontakten med beboerne. Dette i form af visirer og mundbind, ligesom der er indsats ekstra rengøring således at hygiejnen er maksimeret.

Den aktuelle indsats trækker selvsagt store veksler på personalesiden, og situationen presses yderligere ved at der aktuelt er 13 medarbejdere som er testet positive for Covid-19. Til gengæld er fem medarbejdere vendt tilbage efter tidligere at have være smittet.

»Situationen kræver utrolig stor planlægning, men hold da op hvilken fleksibilitet og vilje til samarbejde medarbejderne viser. Vi får konstant nye retningslinjer at forholde os til, så medarbejderne kan møde ind og tænke: Hvordan mon det ser ud i dag, men vi oplever en meget stor faglighed og samarbejdsvilje – også med hensyn til at tage ekstra vagter. Vi må hjælpe hinanden inden for det muliges kunst, og samtidig bevare roen overfor borgerne, så de får så god en hverdag som muligt,« siger Jette Risager.

Hun henviser bl.a. til at de gængse fællesskabsting borgere ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. januar 2021

Del på
Bygma Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-