Overvågningsfotos førte til pågribelse af brilletyv

Image

Lokalbetjent Orla Aagaard betragter et frækt brilletyveri hos Berger Optik i Galten som værende opklaret.

Vedkommende som fredag d. 27. september stjal et antal kostbare Lindberg-brillestel hos Berger Optik i åbningstiden, fortryder formentlig, at han valgte at lægge vejen forbi Galten.

Takket være en kombination af lokale overvågningsbilleder og politiets offentliggørelse af disse, blev tyven i onsdags pågrebet i forbindelse med et nyt brilletyveri, denne gang hos Optikjær Optik Kolding.

»En mand indfandt sig i butikken og blev genkendt som værende ham der har været rundsendt et foto af. Han nåede at stjæle briller i butikken, men blev eftersat af personale og tilbageholdt,« fortæller lokalbetjent Orla Aagaard og tilføjer:

»Jeg anser sagen som opklaret på baggrund af den store medieomtale sagen har vakt.«

Borgere tilbageholdt tyven

Det skal angiveligt have været tre robuste borgere på gaden, der bistod optikeren i Kolding med at tilbageholde gerningsmanden indtil politiet nåede frem.

Den fængslede er en 42-årig mand fra Polen. Ifølge politiet sættes han i forbindelse med seks forhold angående tyveri af brillestel for samlet 145.000 kroner, fordelt på seks forretninger i Kolding, Sønderborg, Vejen (to butikker), Aabenraa og altså Galten.

I Galten klappede fælden efter at overvågningsbilleder hos Berger Optik kunne sammenholdes med et foto taget ved mandens næsten samtidige besøg i en anden butik i byen. Politiets offentliggørelse af fotoet samt distribution i optikerkredse førte i sidste ende til at manden blev genkendt og pågrebet.

F

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-