Opmærksom nabo hjalp med anholdelse af formodede indbrudstyve

Image
Foto: Rigspolitiet

En opmærksom borger kunne torsdag formiddag fornemme, at to mænd udviste en mistænkelig adfærd omkring en privat adresse på Rødlundvej i Harlev.

Da vedkommende rettede henvendelse til de to mænd for at spørge ind til deres ærinde i området, blev mistanken ikke mindre. Tværtimod.

De to mænd kunne ikke helt redegøre for, hvorfor de var mødt op på adressen – og da den opmærksomme nabo gennemskuede deres forsøg på en bortforklaring, begyndte de at gå fra stedet, inden de satte sig ind i en bil og forsøgte at flygte fra stedet.

Den opmærksomme nabo fulgte efter i sin egen bil og fik alarmeret politiet, mens han guidede patruljen i retning af den bil, de to mænd havde forladt stedet i.

Bilen blev nogle minutter senere standset på Randersvej i det nordlige Århus, hvor de to mænd blev skønnet nervøse ved mødet med politiet.

De blev identificeret som værende to mænd på 23 og 24 år fra det centrale Aarhus og blev gjort bekendt med politiets mistanke mod dem.

Under en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet flere formodede tyvekoster i form af blandt andet sølvtøj, smykker, sko og jakker.

De to mænd blev kl. 10.45 anholdt og sigtet for forsøg på indbrud, inden de blev taget med på stationen til nærmere afhøring. De formodede tyvekoster fra bilen blev beslaglagt med henblik på senere genudlevering til rette ejermand.

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block