Metaltyve har været på spil på kirkegården i Stjær.
Fra tre gravsteder på Stjær kirkegård er de karakteristiske kæder foran nogle af gravstederne blevet stjålet.
Tyveriet antages at være sket på et tidspunkt mellem 24. og 25. marts.
Også kirkegårde i Skanderborg har været ramt. På Skanderup Kirkegård og Slotskirkegården er der sket tyverier fra i alt 26 gravsteder
Der er stjålet seks kæder på Slotskirkegården og 19 på Skanderup Kirkegård. Umiddelbart er det udelukkende kæderne, der typisk er af bronze eller kobber, som tyven(e) er gået efter.
Det påhviler gravstedsejerne selv at anmelde eventuelle tyverier til politiet.
Supplerende note: Der er også meldt om tyveri fra et gravsted på kirkegården i Skovby.
