Indbrudsbølge i parkerede biler

Image
Foto: Rigspolitiet

Fra tirsdag aften til onsdag morgen blev der begået indbrud i en stribe biler, der holdt parkeret i Skovby og Galten.

På Ellens Høj kom gerningsmanden på ukendt vis ind i bilen og forsvandt med et Segway løbehjul fra bilens bagagerum.

Fra en bil ved en anden adresse på Ellens Høj stjal tyven en computer, et headset og nogle flasker vin.

På Solsikkevænget blev der fra en personbil stjålet en Hugo Boss-pung indeholdende sygesikringsbevis og diverse papirer.

Yderligere fire biler parkeret på Ellens Høj – alle ulåste – blev  ramt i indbrudsbølgen. Frabilerne blev stjålet henholdsvis en Dewalt skruemaskine, et mindre kontantbeløb samt en pusletaske, et benzinkort samt nogle mønter.

Indbruddene er begået inden for et tidsspænd fra tirsdag kl. 19 til onsdag kl. 07.25.

»Hvis nogen har set noget mistænkeligt, så hører vi meget gerne herom,« siger Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi og opfordrer samtidig til, at man låser sin bil, når man forlader den.

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-