En dødsbo-villa på Gl. Silkeborgvej i Låsby har været ramt af indbrud på et tidspunkt mellem fredag d. 12/6 kl. 21 og mandag d. 15/6 kl. 11.15.
En kælderdør var sparket ind og der kunne konstateres færden i det meste af huset, men umiddelbart var intet stjålet.
Kort efter anmeldelsen var politiet til stede på adressen for at lave en gerningsstedsundersøgelse, men allerede tre timer senere indløb en ny anmeldelse om indbrud på adressen.
På et tidspunkt mellem kl. 14 og 15 var der observeret en hvid Ford Transit varevogn i indkørslen, og da politiet for anden gang kom til stedet for at lave en gerningsstedsundersøgelse, kunne det konstateres, at flere møbler var stillet klar nær kælderdøren, øjensynligt med henblik på at blive afhentet på et senere tidspunkt.
