Vinterens massive regn forsinker klimatilpasningsprojekt i Låsby

Image
Efter et uhyre vådt vinterhalvår, der i omgange gjorde det umuligt at holde udgravningerne fri for vand, skinner solen nu atter over projektet på Hovedgaden i Låsby. Arbejdet forventes afsluttet 1. juli. Foto: Skanderborg Forsyning.

Rekordstore mængder regn i vinterhalvåret har forsinket Skanderborg Forsynings anlægs-
projekt på Hovedgaden i Låsby, som forsyningen nu forventer færdigt i slutningen af juni. 

Hovedgaden i Låsby er for tiden gravet op for at gøre plads til nye, større rør, som skal forberede byen til at kunne aflede større regnmængder og forebygge oversvømmelser. Projektet adskiller samtidig kloaknettet i spildevand og regnvand – en såkaldt separatkloakering. 

Efteråret og vinterens rekordstore mængder nedbør viste, at projektet er nødvendigt, men desværre har det våde vejr også forsinket anlægsprojektet. 

Anlægsarbejdet skulle være afsluttet med ny asfalt og nye fortove på Hovedgaden omkring den 1. maj, men tidsplanen er nu rykket, så Skanderborg Forsyning forventer at afslutte projektet omkring den 1. juli. En tidsplan, der med forårets tørre vejr ser ud til at holde. 

Regnen er i perioder faldet i så store mængder, at pumperne, der skulle holde udgravningen fri for vand, ikke har kunnet følge med. Det har i perioder sat projektet i stå, indtil udgravningen igen har været sikker at arbejde i. 

Problemerne med oversvømmelse af udgravningen er blevet forstærket af, at arbejdet foregår på det laveste punkt i Låsby, hvor overfladevand løber til fra et stort opland. 

»Normalt kan vi pumpe vand udenom vores udgravninger, men hverken pumperne eller de rør, der i forvejen lå i området, kunne følge med i vinter. Så vi har virkelig været udfordret af regnen og har ikke kunnet holde det tempo, vi normalt kan på vores anlægsprojekter,« siger projektleder Torsten Schriver Niewald om hvordan den ekstreme situation har påvirket arbejdet. 

Del af større plan i Låsby

Skanderborg Forsyning begyndte at ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 13. maj 2020

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-