Viggo Ravns El-forretning tilslutter sig InstallatørGruppen

Image
Direktør i InstallatørGruppen Peter Frandsen (tv.) og Nicolai Bilde direktør og indehaver af Viggo Ravns El-forretning.

Galten-virksomheden Viggo Ravns El-forretning A/S har tilsluttet sig InstallatørGruppen, som omfatter 19 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Viggo Ravns El-forretning A/S har eksisteret siden 1927, tæller 25 engagerede medarbejdere og er ejet af Nicolai Bilde.

Arbejdsområderne omfatter elinstallation for bolig, erhverv, landbrug og industri, automation, service, vedligeholdelse, energirådgivning, belysningsberegning, datainstallationer og intelligente installationer.

»Vi glæder os til at blive en del af noget større med de fordele, det giver til vidensdeling og erfaringsudveksling, og samtidig har det været altafgørende for os, at vi også i morgen er ”Viggo Ravns El-forretning A/S” og stadig kan træffe alle beslutninger lokalt til gavn for vores kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere,« sigerNicolai Bilde, direktør i Viggo Ravns El-forretning A/S.

Fastholder lokal forankring

Ligesom de øvrige virksomheder i InstallatørGruppen fastholder Viggo Ravns El-forretning A/S også deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og opretholder dermed deres lokale forankring og tætte kunderelationer.

»Det glæder os meget at kunne byde Nicolai Bilde og resten af holdet fra Viggo Ravns El-Forretning velkommen i InstallatørGruppen. Viggo Ravns El-Forretning er stærke i lokalmiljøet med en flot historik og giver os en stærkere eksponering i det jyske, som er et klart fokusområde for os,« siger Peter Frandsen, direktør i InstallatørGruppen.

Med Viggo Ravns El-forretning A/S består InstallatørGruppen nu af 19 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,1 mia. og flere end 1200 medarbejdere.

InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.  

Læs Galten Folkeblad 17. januar 2024

Del på
Meny Låsby

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-