Ventilationstekniker fra Harlev modtager legat hos Kemp & Lauritzen

Image
Flemming Joseff, Harlev, ventilationstekniker hos Kemp & Lauritzen, er blevet hædret med et medarbejderlegat på 50.000 kroner.

Flemming Joseff fra Harlev er én af de syv medarbejdere, der netop har modtaget et medarbejderlegat fra Axel Muusfeldts Fond, der ejer Kemp & Lauritzen.

Legaterne er blevet uddelt til syv dygtige medarbejdere, der har ydet en helt ekstraordinær indsats.

47-årige Flemming Joseff er ventilationstekniker i Aarhus. I sin dagligdag tager han både lærlinge og kollegaer under armen og viser dem vejen. Han bruger enormt meget tid på at hjælpe sine kollegaer, når de støder på udfordringer.

Flemming bidrager med forslag til tiltag, som kan gøre hverdagen lettere for hele sin afdeling. Desuden ringer Flemmings kunder tit blot for at fortælle, hvor glade de er for at have ham som tekniker.

Kemp & Lauritzen takker Flemming for hans fremragende indsats over for både kunder og kollegaer, og ønsker ham stort tillykke med legatet som er på 50.000 kroner.

Kemp & Lauritzen har i alt cirka 2700 medarbejdere. Legatmodtagerne indstilles af deres ledere efter nogle særlige kriterier.

Læs Galten Folkeblad 4. august 2021

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-