Vaccinestatus uge 30

Image

I Region Midtjylland er nu godt 600.000 borgere færdigvaccinerede mod Covid-19. Der er fortsat Moderna- og Pfizer-vacciner nok, til de der booker tid.

Vaccination mod Covid-19 går planmæssigt i Region Midtjylland, og der er fortsat mange ledige tider til vaccination med både Moderna- og Pfizer-vaccine.

I uge 30 er der ca. 100.000 nye Pfizer-vacciner til rådighed, der skal bruges til 1. og 2. stik de kommende uger.

Leverancen af Moderna-vaccine har været knap så stabil, men Region Midtjylland fik op til weekenden leveret 36.000 nye doser Moderna.

I Region Midtjylland er der vacciner nok til de, der har booket tider. I forrige uge kunne regionen også låne Moderna-vacciner til to andre regioner, som manglede vacciner til borgere, der allerede havde booket tid.

De 12-15-årige i gang med vaccination

Den sidste og seneste indkaldte målgruppe – de 12-15-årige – er kommet i gang med vaccination.

I alt 56.536 12-15-årige er inviteret til vaccination i Region Midtjylland. Pr. 22. juli havde 18.828 af dem enten fået første stik (7.897) eller booket tid (10.931) til vaccination.

Børn under 15 år kan ikke selv give samtykke til vaccinationen. Når de skal vaccineres, skal en forælder eller værge derfor gå med til vaccinationen.

Hvem er nu vaccineret?

Per 22. juli er ca. 613.000 borgere i Region Midtjylland færdigvaccinerede. Det svarer til 45,9 pct. af borgerne i regionen.

Ca. 911.000 borgere (68,2 pct.) har fået deres første af to vaccinestik.

Alle målgrupper i vaccinationsprogrammet er indkaldt.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-