Udviklingshæmmede laver mad til Herskind-børn

Image
Udviklingshæmmede laver  mad til Herskind-børn
En helt unik madordning har set dagens lys i Herskind-børnehaven Nordlyset, hvor to udviklingshæmmede fra Hertha Levefællesskab sammen med børnene og to kostpædagoger laver sund mad. Tirsdag i næste uge er der officiel indvielse på madordnignen. Foto: Finn Nordfeld
Unik madordning i Børnehaven Nordlyset har officiel indvielse tirsdag den 24. april. 
I et åbent køkken midt i børnehaven Nordlyset i landsbyen Herskind laver to udviklingshæmmede mad sammen med to kostpædagoger. 
Børnene tøffer rundt og leger, og følger med i madlavningen. Indimellem hjælper de til med at skrælle gulerødder eller forme boller. Det dufter af nybagt brød og varm mad.  
Børnene har vænnet sig til, at madlavningen og de udviklingshæmmede er en del af dagens rytme. Og klokken 11.30 spiser de alle mad sammen.
Sådan er hverdagen for 60 børn, personale og de ansatte udviklingshæmmede i Børnehaven Nordlyset i Herskind. 
Her har madordningen "Mad med Perspektiver" været i gang siden januar 2012. Tirsdag den 24. april indvies ordningen officielt kl. 15-16.30 med smagsprøver, rundvisning, børnesang.
Menneskelig forskellighed
"Mad med Perspektiver" er et samarbejde mellem børnehaven, Skanderborg Kommune, Levefællesskabet Hertha og landsbyforeningen. Den har fokus på sund mad til børnene, men samarbejdet handler også om pædagogik, integration af udviklingshæmmede og udnyttelse af ressourcer i lokalområdet. 
Børnenes møde med de udviklingshæmmede giver dem forståelse for menneskelig forskellighed, oplever børnehavens personale. Samtidig er madværkstedet et meningsfyldt arbejde for de udviklingshæmmede. 
- Børnene kommer tæt på madlavningen, de dufter, skræller og smager og lærer, hvad en pastinak eller et stykke grisekød er. De lærer, at mælken ikke kommer fra supermarkedet, men fra Herthas køer, som vi tit er på besøg hos. Samtidig lærer de rummelig og større tolerance ved at være sammen med de udviklingshæmmede hver dag, siger leder af Nordlyset  Hanna Rasmussen.
Friske grøntsager og eget mejeri
På to en halv måned har børnene spist 250 kg gulerødder, 80 kg pastinakker, 50 kg rødbeder og 140 kg kartofler. Grøntsagerne er bestilt gennem det biodynamiske gartneri i levefællesskabet Hertha, hvor 20 udaf levefællesskabets  130 beboere, er voksne udviklingshæmmede. Her er omvendt integration eller inklusion mellem udviklingshæmmede og såkaldt normale grundtanken i fællesskabet.
Børnehavens børn og voksne tager tit på ture til Hertha for at se fællesskabets køer, kalve og grise. De  udviklingshæmmede, der arbejder i Børnehaven er samtidig en del af Herthas beskyttede værksteder, der udover landbrug og gartneri også blandt er bageri, væveri og et mejeri, der laver mælk, fløde, smør og andre mejeriprodukter. 
Der afholdes officiel indvielse af madordningen i Børnehaven Nordlyset tirsdag den 24. april fra kl. 15 til 16.30. Her vil blandt andet være taler ved skoleleder Kim Sørensen og formanden for skanderborg Kommunes undervisnings- og børneudvalg, byrådsmedlem Frands Fischer samt rundvisning og smagsprøver i det nye køkken.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-