Tyve truttende tromboner på Gyvelhøjskolen

Image
Instrumentlærer Therese Iversen, Kulturskolen Skanderborg og musiklærer Jesper Larsen, Gyvelhøjskolen i færd med at undervise en 4. klasse på Gyvelhøjskolen i at spille på trombone. Foto: Erik Lyhne

Gyvelhøjskolen i Galten arbejder sammen med Kulturskolen i Skanderborg omkring mere instrumentundervisning i folkeskolen. Her arbejdes med skolens tre 4. klasser, hvor eleverne undervises i henholdsvis tværfløjte, slagtøj og trækbasun

Af Erik Lyhne, Fagbladet Musiklæreren

Kulturskolen Skanderborg har med inspiration fra den såkaldte Haderslev-model startet et projekt med mere instrumentalundervisning på folkeskolerne i kommunen.

Der er p.t. 6 skoler, der er med i projektet, hvor 13 klasser modtager den instrumentale undervisning.

En vigtig del af samarbejdet er, at underviserne får tilrettelagt undervisningen således, at eleverne får størst mulig læring af de forskellige kompetencer, de har, for på den måde at kunne supplere hinanden på bedste vis. Undervisningen er et fælles ansvar, og det vægtes højt, at der er en aktiv rolle for begge, og at diversitet er en styrke, samt at der er afsat tid til fælles forberedelse og evaluering.

Et af formålene er at give eleverne en større mulighed for at fordybe sig i arbejdet med de kreative fag samt at give lige adgang til kulturtilbud for alle børn i Skanderborg Kommune. Fhv. kulturminister Joy Mogensen havde et nationalt mål om, at alle danske børn skal have mulighed for at lære at spille et instrument.

»Det har vi med kulturklasser udvidet med et ”... eller møde høj faglighed i kreative fag”. Vi tror på, at vi som kulturskole kan være med til styrke de lokale kulturmiljøer og fællesskaber, og med kulturklassen er vi med til at styrke mødet mellem fagligheder,« siger Tina Quottrup, souschef, Kulturskolen Skanderborg.

Kulturskolen Skanderborg og den enkelte folkeskole deler udgiften til den ekstra undervisning, og Kulturskolen Skanderborg indkøber instrumenter og ”lejer” derefter klassesæt ud til skolen. På den måde skabes der også økonomi til reparation, nyindkøb osv.

I har begge været en del af et projekt, hvor der er stort fokus på at undervise i musikinstrumenter. Hvordan er det struktureret, og hvad byder I hver især ind med?

Jesper Larsen – musiklærer Gyvelhøjskolen (JL):

»Grundidéen er, at børn skal have lov til at opleve den berigelse, der følger med at fordybe sig i et instrument. Selve projektet forløber over 2 år med en ugentlig lektion, hvor eleverne sammen øver sig på et enkelt instrument kontinuerligt – for eksempel arbejder vi i min 4. klasse med trækbasuner, mens andre 4. klassers hovedinstrument er henholdsvis slagtøj og tværfløjte. Hver 4. klasse har derved deres eget instrument, og med det følger undervisere, der er uddannet inden for det felt. Målet for projektet her på skolen er, at børnene oplever, hvad det vil sige at forbedre sig, og at de derudover også får mulighed for at vise deres kunnen frem.

Therese Iversen – basunlærer kulturskolen (TI):

»Selve projektet er et samarbejde mellem undervisere fra Gyvelhøjskolen og Kulturskolen Skanderborg, og mens Jesper er læreren fra Gyvelhøjskolen, er jeg den lærer fra kulturskolen, som kommer og underviser i trækbasun en gang ugentligt. Det gør, at vi både har en kompetent lærer, som er bekendt med børnene, og så en, der varetager instrumentundervisningen. For tiden er projektet klasseopdelt; men når børnene på et tidspunkt skal have lov til at vise deres kunnen frem, kunne jeg godt tænke mig, at der var mulighed for at spille sammen på tværs af klasserne. Men fordi projektet stadig er forholdsvis frisk her på skolen, er vi lidt begrænsede i forhold til børnenes nuværende musiske kunnen med deres enkelte instrumenter, men formentlig kan vi slå klasserne mere sammen, når vi nærmer os sommeren. Når først vi begynder at udvikle et fælles repertoire på tværs af klasserne, kommer der automatisk flere muligheder for sammenspil.

Stor kvalitet

Hvordan fungerer samarbejdet mellem folkeskolen og kulturskolen i forbindelse med dette projekt?

JL: Det er en stor fornøjelse, og samarbejdet giver ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 15. december 2021

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-