Torsdagscafé på Galten Bibliotek

Image
Bibliotekar Henrik Jacobsen fortæller om sine oplevelser i Japan ved en torsdagscafe 26. januar kl. 16-17.

Hen over foråret kan du på udvalgte torsdage nyde en kop kaffe kl. 16-17 og for en stund drømme dig med til eksotiske himmelstrøg. Her afholder Galten Bibliotek nemlig torsdagscaféer og tager dig med på forskellige rejser.

Til årets første torsdagscafé den 26. januar deler bibliotekar Henrik Jacobsen ud af sine oplevelser af Japan og om landets store attraktioner.

»Jeg elsker at fortælle om den fantastiske gave, det var for min kæreste (nu hustru) og jeg, at rejse rundt i et land som Japan,« fortæller Henrik med lys i øjnene og fortsætter:

»Jeg har nærmest ikke tal på de mange billeder, vi knipsede undervejs, fordi det var betagende, hvad vi så og oplevede af landets spændende madvaner, skikke og kulturer.«

Med sig til torsdagscaféen har Henrik en kamerarulle fyldt med rejsens bedste billeder, som vil understøtte hans levende fortælling om "Solen

Torsdagscaféer for alle

Grundtanken bag konceptet omkring torsdagscaféerne er dele oplevelser med hinanden. Det er planen, at torsdagscaféerne skal være et forum, hvor lokale kan byde ind med personlige beretninger, oplevelser eller lokalt indhold af interesse for andre borgere i lokalområdet.

»Torsdagscaféerne kræver ikke tilmelding. Man dukker bare op, snupper en gratis kop kaffe eller the og nyder en times tid med fortællinger,« fortæller bibliotekar og kulturformidler på Galten Bibliotek, Line Ammentorp.

Vi skulle samtidig hilse og sige, at hvis du eller andre kunne være interesseret i at "optræde" på en torsdagscafé, så kontakt endelig Galten Bibliotek.

Arkæologi og rejser

Efter turen til Japan med Henrik Jacobsen som fortæller følger yderligere to foredrag: ”På hjul efter kultur og natur. Et tilbageblik på 50 års rejser” (23. februar) med  lokale Torsten Madsen som fortæller om sin interesse og engagement i arkæologien

Torsdag den 23. marts er det historiefortæller, formidler og freelance-journalist Marianne Purup, der beretter om arbejdet med bogen ”Skønne Steder i Galten-Skovby og omegn” - og om sine egne yndlingspletter og de mange gode folk hun mødte undervejs.

Læs Galten Folkeblad 25. januar 2023

Del på
DCC Energi

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-