Tobias styrer festen i sikker havn

Image
Tobias styrer festen i sikker havn
DJ T-Mouse har en god fornemmelse for, hvad der holder dansegulvet i gang. Både i og udenfor lokalområdet er der bud efter den lokale, unge DJ fra Galten.
Han elsker den positive stemning, når der er fest og folk er glade. Som DJ T-Mouse styrer 16-årige Tobias fra Galten talrige fester.
Dansegulvet gynger, musikken blæser ud af højttalerne og det ene hit afløser det andet.
Bag DJ-pulten sidder Tobias Dalentoft - alias DJ T-Mouse - og styrer festen. Og det er han ualmindelig god til. Så god, at han i en alder af bare 16 år (i søndags) allerede har spillet til diverse klubfester, skolefester, konfirmandfester, fødselsdage og et bryllup. 
 Musik har altid været Tobias store interesse, og siden han fik sin DJ-mixer i julen 2011 har han været grebet af at betjene mixerpulten og med et solidt overblik servere hits i en lind strøm, der kan få enhver fest til at nå kogepunktet. 
»Jeg har altid hørt meget musik både hjemme, men også til koncerter. Da jeg så startede nede i GJUK tog jeg det lille og det store DJ kørekort og spillede til flere torsdags-diskoteker i klubben,« fortæller Tobias om kimen til hans interesse.
På U23 landsholdet
Da Tobias blev konfirmeret brugte han en del af sine pengegaver til at købe lys og højttalere til sin dj-mixer og det første job spillede han for godt og vel et år siden. Siden har han føjet adskillige jobs til sin dj-portfolio. 
Selvom Tobias er bundet til en kørestol, udelukker det ham ikke fra at leve et særdeles aktivt liv. For det er ikke kun ved dj-mixeren, Tobias har fart over fingrene og kan a0gere hurtigt. De evner udnytter han også som landsholdsspiller på U23 landsholdet i kørestolsbasket - hvor han er blandt de yngste på holdet.
»Den jeg er« 
En af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på Tobias i forbindelse med et DJ-job, var en forælder, som til daglig sælger el-kørestole, der først meget sent opdagede, at Tobias sidder i kørestol, fordi han var så optaget, af den musik, Tobias spillede.
 »Det er super fedt ikke at blive bedømt på kørestolen, men på den jeg er,« siger Tobias, der netop er begyndt i 9. klasse på Mølleskolen i Ry.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 27. august via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-