Til sommer inviterer Skovby IF Tennis for første gang til Tenniscamp – et nyt initiativ, der skal give børn og unge en sjov, lærerig og aktiv uge med tennis i centrum.
Tenniscampen er målrettet spillere i alderen 6-17 år og kombinerer træning, leg og fællesskab. Her vil der være plads til både nybegyndere og øvede, mens fokus er på at skabe gode oplevelser, styrke legen med bolden samt glæden ved sporten.
Campen er lagt i uge 27 – første uge i skolernes sommerferie og samme uge som GFS afholder fodboldskole. Det vil selvfølgelig betyde, at nogle ikke har mulighed for at deltage i begge tilbud. Omvendt vil det give de, der ikke nødvendigvis er til fodbold, en mulighed for at afprøve noget nyt. For de mere øvede børn og juniorer vil der være mulighed for at udvikle sig endnu mere.
»Der er i første omgang plads til 20 spillere, og de første tilmeldinger kom allerede kort efter, at vi havde annonceret, at vi afholder campen, hvilket naturligvis glædede os meget,« siger klubbens formand René Sandfeld Paulsen.
»Der er stadig masser af pladser, men vi forventer at holdet fyldes forholdsvist hurtigt op, når sæsonen skydes i gang til sæsonåbning d. 25. april.«
Fundamentet lægges om vinteren
Bag det nye initiativ står en engageret bestyrelse, som i ...
