Tæl kyllinger i bibliotekets vinduer

Image
Bibliotekerne i Skanderborg Kommune sætter en stribe præmier på højkant i en børnekonkurrence, hvor man skal tælle antallet af kyllinger i bibliotekernes vinduer.

Biblioteket har brug for hjælp fra børn og børnefamilier til at tælle påskekyllinger i bibliotekets vinduer. Til de heldige vanker der boggaver.

En masse søde små påskekyllinger er sluppet fri på bibliotekerne i Skanderborg Kommune, men efter sigende vil kyllingerne i dagene 26. marts til 5. april slå sig ned i vinduerne på Skanderborg Kommunes Biblioteker.

Biblioteket har derfor akut brug for hjælp fra børn og børnefamilier.

»Vi har modtaget et vigtigt tip fra påskeharen om, at en flok påskekyllinger har taget retning mod vores fire biblioteker. Her har de efter sigende planlagt at gemme sig i vinduerne,« siger børnebibliotekar Louise Marie Schmid.

Biblioteket har derfor brug for assistance til at tælle kyllingerne, så de kan sikre sig, at få dem alle sikkert hjem igen efter påske.

De børn og familier, der vil hjælpe biblioteket med optællingen, kan samtidig deltage i konkurrencen om lækre påskeæg og flotte bogpræmier.

Vil du være med? Så læs her hvordan:

• Kig forbi Galten Bibliotek i løbet af påsken.
• Tæl de løsslupne kyllinger i vinduerne.
• Send en sms til 1940 med teksten ”BIB” efterfulgt af mellemrum og det antal, du når frem til.
• Deltagelsen koster almindelig sms takst.

Påskeæg og bogpræmier

Præmierne er sammensat af påskeæg og skønne bogpræmier: Du kan f.eks. vinde Sebastian Kleins bog om slanger, Mette Vedsøs bog om Kamma og Kamal, ”Monsterjagten” af Adam Blade eller én af de mange andre bogtitler, biblioteket har smidt i puljen.

De heldige vindere af konkurrencen får efter påske direkte besked og offentliggøres på bibliotek.skanderborg.dk samt Facebook/skanderborgbib.

»En pålidelig kilde oplyser, at der er lige mange kyllinger på hvert af de fire biblioteker i kommunen, så man kan nøjes med at tælle kyllinger på det bibliotek, tættest på bopælen,« siger Louise Marie Schmid og afrunder:

»Familier kan på hverdage mellem kl. 13 og kl. 17 med fordel kombinere tællingen med afhentning af reserverede materialer eller aflevering af lånte materialer.«

Del på
Galten Sko

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-