Skovby IF’s Bordtennisafdeling har i denne sæson oplevet en bemærkelsesværdig opblomstring – særligt i ungdomsafdelingen.
Det hele begyndte som et pilotprojekt under DGI, men interessen har været så stor, at det nu har ført til oprettelsen af en egentlig ungdomsafdeling.
Siden bordtennisafdelingen i Skovby IF lukkede deres ungdomsafdeling for mere end 10 år siden og Galten FS også lukkede deres for et par år siden, har der ikke været noget lokalt tilbud for børn, der ønskede at spille bordtennis.
Men interessen blomstrede op henover vinteren – ikke mindst via Facebook, hvor mange forældre efterspurgte et sted, deres børn kunne spille.
Det satte noget i gang i Skovby IF, som i samarbejde med DGI søsatte et pilotprojekt for at teste opbakningen.
Resultatet overgik alle forventninger: Hele 45 børn tilmeldte sig, og klubben måtte hurtigt etablere tre midlertidige hold.
Forældrene bakkede også flot op – flere meldte sig som hjælpetrænere, og enkelte har siden meldt sig klar til bestyrelsesarbejde i klubben. Projektet blev støttet med 16.000 kr. fra DGI og DIF, og succesen har lagt fundamentet for en velfungerende ungdomsafdeling.
»Det har virkelig været en øjenåbner for, hvor stort behovet har været. Vi har mærket en fantastisk opbakning, og det er tydeligt, at bordtennis igen har en plads i lokalområdet – også for børn,« fortæller formanden for bordtennisafdelingen Lilli Pedersen.
Sommertræning og ny energi
Selvom den officielle bordtennissæson sluttede i april, valgte klubben at fortsætte med sommertræning frem til skolernes sommerferie.
Af hensyn til trænerkapaciteten blev det kun om torsdagen, men træningen blev ikke mindre værdifuld af den grund. Flere spillere fra pensionist- og seniorafdelingen deltog som gæstespillere, og de unge spillere fik ...
