Stort fremmøde til borgermøde om friplejehjem

Image
Borgermødet 9. november i Borgernes Hus i Veng, som Skanderborg Kommune var initiativtager til, havde deltagelse af cirka 75 mennesker.

I torsdags blev der afholdt et  borgermøde om Hårby Friplejehjem.

Mødet var første step i for-offentlighedsfasen, hvor Skanderborg Kommune havde inviteret til en orientering omkring Friplejehjemmet.

Tilslutningen på cirka 75 deltagere til mødet er en tydelig indikation for interessen for projektet.

Udvikler Jon Pukholm fortalte, hvorfor friplejehjem i det hele taget har deres berettigelse. Der peges på faktorer som: Mere tid til ledelse. At maden laves i to køkkener. Der bygges i et plan med adgang til terrasse/have. Dyrehold med høns/geder. Mange frivillige til at lave mange ting (dog ikke personlig pleje). Tiltrækkende udenoms faciliteter. Gode ideer kan hurtigt gøres til virkelighed.

En bygning med "hjerte"

Arkitekt Sigurd Jacobsen fra ATRA arkitekterne fortalte om det kommende friplejehjems placering på grunden og selve indretning  af bygningen med et ”hjerte” i midten af bygningen, som indeholder køkkener, spisesal, opholdsrum, fjernsynsstue, kontor, medarbejderfaciliteter.

Der vil være dels et produktionskøkken og dels anretterkøkken. Spisestedet består af indretninger, som til fester kan laves til ét rum.

Friplejehjemmets lejligheder vil bestå af opholdsstue, soveværelse og badeværelse, og der er plads til to senge, hvis en beboer ønsker at ægtefælde skal flytte med.

Formand for støtteforeningen Else Damgård fortalte om vigtigheden i at have en aktiv støtteforening. Det handler dels om medlemshvervningen, dels opgaven i at få frivillige når huset er færdigt, ligesom det at skaffe og indsamle penge og søge fondsmidler udgør en stor part af støtteforeningens arbejde.

Fra deltagerne lød der kun positive røster til selve plejehjemprojektet.

Ved mødet var der spørgsmål til størrelsen på lejlighederne og  hvorfor selve lokalplan/byggeprocessen tager så lang tid ligesom der lød en opfordring til at gå i dialog med naboerne omkring vej og vejfælleskabet.

Læs Galten Folkeblad 15. november 2023

Del på
Kredsløb

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-