Stort behov for coronastøtte hos østjyske idrætsforeninger

Image
Aflyste arrangementer og aktiviteter har gjort behovet for økonomisk støtte enormt for idrætsforeningerne i Østjylland, herunder Galten FS. Arkivfoto: Bo Nymann.

27 millioner kroner har østjyske idrætsforeninger søgt i DIF og DGI’s corona-hjælpepulje. Behovet er blandt andet stort i Galten FS, der savner politisk fokus.

299 ansøgninger fra østjyske foreninger for et samlet beløb på knap 27,1 millioner kroner. Det er facit fra DIF og DGI’s corona-hjælpepulje, som afspejler et enormt behov for økonomisk støtte hos idrætsforeningerne i Østjylland. Det gælder foreninger i Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune er kommune-topscorer i Østjylland med 11,9 mio. kr. som samlet ansøgt beløb. Herefter følger Randers Kommune med 4,4 mio. kr. og Skanderborg Kommune med 3,7 mio. kr.

Der er i hele landet søgt for over 257 mio. kr. fordelt på 2968 ansøgninger. Puljen er indtil videre kun på 44 mio. kr., og der skal derfor sorteres kraftigt i hjælpen til foreningslivet.

Behovet er bekymrende stort

Galten FS er en af de østjyske foreninger, der har søgt om støtte. Foreningen har søgt over 500.000 kr. fordelt på gymnastik-, håndbold-, og fodboldaktiviteter samt foreningens aflyste byfest i Galten. Hovedformand Carsten Bach ser et kæmpe behov.

»Behovet for økonomisk støtte er bekymrende stort. Vi har været meget reelle i vores ansøgninger – måske har vi endda søgt lidt i underkanten af, hvad vi har mistet,« siger Carsten Bach og tilføjer:

»Vi har en solid egenkapital, som blandt andet er øremærket et potentielt halbyggeri. Egenkapitalen er skabt af frivillige kræfter, og de penge ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. juni 2020

Del på
BO

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-