Stor interesse for seniorbofællesskab

Image
Stor interesse for seniorbofællesskab
Søndagens orienteringsmøde om seniorbofællesskabet Maries Have nød stor interesse blandt hoved-sageligt lokale borgere.
56 personer, hoved-sageligt fra lokalområdet, mødte op ved søndagens orienteringsmøde om det kommende seniorbofællesskab Maries Have.
Efter velkomsten i Herskind Forsamlingshus gik alle den korte vej til Herskind Søndergård, hvor Inge Lorenzen bød velkommen til at se på den 1,1 hektar store grund og bygninger, hvor det fremtidige seniorfællesskab skal dannes.
Derefter var der dækket op til kaffe og kage i forsamlingshuset. Inge Lorenzen fortalte om Herskind Søndergård. Både  tilbage fra 1700-tallet, men med hovedvægten på små sjove fortællinger fra tiden da Inge og Rolf overtog gården. Det var en hippietid, hvor der faktisk også var planer om et fremtidigt "Olle Kolle", som nu bliver en realitet.
Ole Wadsholt gav et lille rids af et 10 år langt forarbejde i Maries have, hvor intensionerne helt fra starten har været et arbejde med at skabe bevidsthed om, hvad det vil sige at blive ældre, og hvordan man sammen kan udforme et skabende liv i alderdommen. I rammer hvor man kommer hinanden ved.
Allerede mange reservationer
Et nydannet selskab ved navn Maries Have ApS overtager gården, og selskabet vil arbejde for at skaffe finansering for opførelse af boliger og almennyttige initiativer. 
Der blev vist plancher og tegninger af huse og situationsplaner. Allerførst vil arbejdet nu bestå i udarbejdelse af lokalplan sammen med Skanderborg Kommune. Reservering af de 18 boliger er langt fremme, faktisk mangler der kun få. Men der vil som i alle boligselskaber blive en venteliste, som alle kan blive skrevet på.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 18. september 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-