Stor interesse for nytårskoncert i Galten-hallen

Image
Stor interesse for nytårskoncert i Galten-hallen
'Smuk som et stjerneskud' er mad garanti på repertioret, når Brødrene Olsen er blandt solisterne ved nytårskoncerten 17. januar i Galten-hallen.
Med i skrivende stund 345 solgte billetter tegner det til at blive en musikalsk folkefest af dimensioner, når Prinsens Musikkorps, Brødrene Olsen og Anne Herdorf gæster Galten-hallen lørdag d. 17. januar kl. 16.00.
Der var masser af grand prix-toner på programmet ved sidste års nytårskoncert i Galten-hallen med Johnny Logan i front.
Mon ikke der også bliver et betydeligt element af grand prix-musik, når der lørdags d. 17. januar 2015 igen kaldes til nytårskoncert i Galten-hallen.
Denne gang ledsages Prinsens Musikkorps nemlig af solisterne Brødrene Olsen og Anne Herdorf.
Samlet set er det et populært set-up. Aktuelt er der solgt 345 billetter til nytårskoncerten, og erfaringsmæssigt går det stærkt med salget i de sidste uger op til koncerten.
Brødrene Olsen behøver næppe den store præsentation. De udsendte deres første album i 1972 og har en stribe singlehits bag sig. Nogle af disse har deltaget i det danske Melodi Grand Prix, hvor enten duoen eller Jørgen Olsen alene har deltaget i alt ni gange. Det bedste resultat opnåede de, da de vandt både det danske og det internationale Melodi Grand Prix i Stockholm 2000 med "Fly on the Wings of Love" – på dansk: "Smuk som et stjerneskud".
Alsidig entertainer
Som kvindeligt modstykke på scenen får brødrene en anden grand prix-vant profil, Anne Herdorf. Hun vandt i 1987 det danske melodi grand prix med ”En lille melodi". Hun har også medvirket i musicals såsom Frk. Nitouche, Annie Get Your Gun og Judy Garland ligesom hun udgjorde en fjerdedel af kvartetten Venter på Far. 
De senere år har Anne Herdorf spillet med i adskillige revyer og revykavalkader, ligesom hun har turneret som solist. 
Det er blevet en fast årlig tradition, at Prinsens Musikkorps gæster Galten med en af orkestrets i alt 13 nytårskoncerter.
Publikum kan forvente samme storladne set up som de tidligere år, når en 100 kvadratmeter stor scene samt koncertgear fra to lastbiler bygges op i hallen. Hos Prinsens Musikkorps bliver der ikke gået på kompromis.
Billetterne til nytårskoncerten sælges fra Bio Huset eller via www.biohuset.dk. Billetprisen er 275 kroner.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-