Stor interesse for foredrag i Seniorforeningen

Image
Et foredrag med Annemarie Hessellund under overskriften »Hvorfor kede sig ihjel alene, når man kan dø af grin sammen med andre,« trak 90 tilhørere i Galten Sognegård.

Seniorforeningen for Galten og Omegn havde ramt plet med at engagere Annemarie Hessellund til et foredrag i Galten Sognegård forrige mandag.

Så stor var fremmødet at der måtte hentes yderligere borde/stole samt flere boller hos foreningens sædvanlige leverandør Bagerhuset i Galten.

I alt 90 forventningsfulde tilhørere var spændte på at høre foredraget med overskriften: ”Hvorfor kede sig ihjel alene, når man kan dø af grin sammen med andre”

»Annemarie Hessellund fortalte om sit liv og de sjove episoder hun havde oplevet. Jeg tror de fleste fik den opfattelse, at Annemarie havde haft en lidt omtumlet tilværelse, der bød på mange tilfældige episoder, som hun beskrev dem,« fortæller foreningens formand Vagn Christensen.

»Det gennemgående var dog – efter min opfattelse – at hun med smil havde klaret mange og uvante situationer på bedste måde, ud fra det muliges kunst, og altid klaret skærene ved ikke på nogen måde at være forudindtaget.«

Foreningens næste arrangement er mandag den 9. marts i Sognegården. Her kommer Helle og Leif Tølløse og underholder med musik og sang.

Læs Galten Folkeblad 19. februar 2020

J

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-