Stor fejring af ny sti

Image
På lørdag bliver der fest langs Langelinie/Borumvej når en længe ventet cykelsti. Illustration: Peter Trier.

I 33 år har de ventet. Nu fejrer beboerne i Borum, at Aarhus Kommune endelig har anlagt 2,7 km. cykel- og gangsti langs den trafikfarlige Borumvej (den østligste del af Langelinie).

På Skanderborg Kommunes side af kommunegrænsen glæder endnu flere sig. Landsbyrådet Herskind-Skivholme slutter sig til festen lørdag d. 12. november.

For nogen tid siden har Skanderborg Kommune nemlig også gjort sin del færdig af en trafiksikker Langelinie. Dermed kan man lørdag fejre en sikker cykelrute hele vejen fra Skjørring over Sjelle, Herskind og Borum til cykelstierne langs Viborgvej.

»Vi er glade og meget lettede,« siger Peter Poulsen fra Borum-Lyngby Fællesråd.

»I mange år mødte kommunen os med, at der næsten ingen cyklister kørte på Borumvej. Nej, det tror da pokker. Det var livsfarligt. Men allerede nu i det mørke efterår vrimler det med mennesker på cykel og til fods – endda før stien er helt færdig. For lokalsamfundet får stien en uvurderlig betydning.«

Cyklister bryder snor

Det er entreprenørfirmaet Brdr. Møller A/S, Brabrand, der har udført arbejdet med den nye sti. 

Åbningsdagen 12. november markeres i begge kommuner:
Kl. 12 ved Langelinie, Herskind over for Helledigevej: Byrådsmedlem Trine Frengler, Herskind, holder tale og klipper snoren. Derefter samlet afgang til Borum.
Kl. 13: Telt på Langelinie (Borum) ud for nummer 81: Velkomst, levende musik, kaffe, kage, øl og vand.
Kl.  13.29: Nedtælling.
Kl. 13.30: Snoren sprænges af en mur af cyklister. Fælles cykeltur i roligt tempo ad den helt nye sti langs Borumvej til Dalton og tilbage. Alle deltager derefter i en lodtrækning om præmier sponsoreret af lokale virksomheder. Fællessang.
Musik. Eventuelle taler.

Læs Galten Folkeblad 9. november 2022

Del på
By Goul

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-