Stjernestund i kirken

Image
Stjernestund i kirken
Normalt optræder Jonas Haahr Petersen i bandet Hymns From Nineveh, men i tirsdags spillede han sine sange solo med sin guitar i Galten kirke. »Det er usammenligneligt. Med bandet har vi hele den kropslige store lyd. Her er det
bare mig og disse sange. Jeg kan virkelig godt lide at spille alene, men elsker også at spille med mit band,« siger Jonas Haahr Petersen.
Aldrig før har der været spillet P3-aktuel musik i Galten kirke. I tirsdags skete det, da sangeren Jonas Haahr Petersen trak fuldt hus i kirken.
»Tak for en dejlig aften. Du fik mig faktisk til at græde flere gange.«
Den begejstrede afskedskommentar fra en af de fremmødte til aftenens hovedperson, beskriver vist til fulde stemningen, da Jonas Haahr Petersen i tirsdags gav en nærværende solokoncert i en proppet Galten kirke.
Publikum havde øjensynligt forskellig tilgang. En del kom antageligt, fordi de trofast plejer at dukke op, når kirken afholder arrangementer. Andre var formentlig lokket af lysten til at lytte nærmere til frontfiguren og sangskriveren fra bandet, Hymns From Nineveh, der er blevet mødt med begejstring hos stort set enhver anmelder, og som spilles flittigt på P3 - i øjeblikket især med nummeret ‘A kid on the beach’.
Anledningen til koncerten i Galten kirke hænger i sagens natur sammen med de religiøse og åndelige aspekter i Jonas’ sangunivers.
»Det religiøse er for Hymns From Nineveh et spor, man ikke kan komme uden om. Det ligger i navnet, og det ligger i tekstuniverset. Jeg beskæftiger mig ikke med deciderede budskaber, og en koncert som denne er ikke en gudstjeneste. Der er ingen indgangsbøn og ingen liturgiske ting integreret, men for mig er det religiøse et spor, jeg ikke kan komme uden om, og som jeg ikke vil komme udenom. Jeg beskæftiger mig med eksistentielle tematikker i mine tekster; livets store følelser og spørgsmål,« forklarer 27-årige Jonas Haahr Petersen, mens han og lydmanden pakker ned efter koncerten i Galten kirke.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 25. februar 2014
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-