Stjær-borgere samler underskrifter for at undgå at få overdraget ansvaret for nedslidt rørledning

Image
Henrik Ravn og Camilla Overgaard sætter i et TV-indslag ord den utilfredshed, der har mobiliseret en underskriftsindsamling i Stjær. Den har sigte på at få Skanderborg Kommune til at droppe planer om, at overdrage ansvaret for en nedslidt rørledning til de lokale grundejere. Foto: Palle Hansen

Borgere i Stjær er oprørte over kommunens planer vedrørende en nedslidt rørledning.

»Det er ikke rimeligt, det der sker. Og det har jo kæmpestore konsekvenser for os, der er berørt. Det er du et godt eksempel på, Henrik,« siger Camilla Overgaard og retter blikket mod Henrik Ravn.

Camilla er en del af arbejdsgruppen som har taget initiativ til en underskriftsindsamling rettet mod Skanderborg Kommune, mens Henrik er et konkret eksempel på en borger i byen, som har mødt problemer med at sælge sit hus som følge af planerne. Sagens kerne er et nedslidt kloak-/regnvandsrør som Skanderborg Kommune vil overdrage ansvaret for til grundejere i Stjær.

»Stjær står sammen«

Det synes arbejdsgruppen er urimeligt, og samme holdning deles af 535 underskrivere, der nu er tilgået Skanderborg Kommune som høringssvar. Støtteerklæringerne er givet fra borgerne via en formular med overskriften Stjær står sammen.

»Gennem din underskrift er du med til at råbe byrådet op. Forhåbentlig til gavn for både de enkelte berørte grundejere og hele byen,« står der bl.a. på formularen.

I et TV-indslag produceret af lokale Palle Hansen forklarer Camilla Overgaard og Henrik Ravn nogle af de aspekter som de er utilfredse med ved Skanderborg Kommunes håndtering af sagen, og hvilke bekymringer de har for konsekvenserne for byen i sin helhed såvel som for den enkelte grundejer.

»Vi har startet en underskriftsindsamling, fordi vi mener, at det her ikke er rimeligt, og vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at det forslag falder,« lyder det bl.a. fra Camilla Overgaard i interviewet. Her udtrykker hun også  kritik af hele processen omkring forslaget.  

Se det fem minutter lange indslag på Youtube

Læs Galten Folkeblad 19. august 2026


 

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block