Stjær Boldklub inviterer til 'Krolfens Uge'

Image
'Krolfens Uge' markeres i Stjær fredag d. 24. september kl. 10-12 på boldbanerne i Stjær.

Stjær Boldklub lægger fredag d. 24. september kl. 10-12 græs til Åbent Hus på boldbanerne i Stjær.

Her kan alle komme forbi og prøve krolf, der tiltrækker stadig flere spillere i hele landet. Det kræver ikke specielle forudsætninger at være med – hverken teknisk eller formmæssigt, der er plads til alle.

»Vi glæder os til et par hyggelige timer, hvor vi forhåbentligvis kan gøre et par nye ansigter lidt lune på sporten, der kan så meget. Vi står hvert fald klar med kaffe, instruktion og godt humør,« siger Bent Skovsende fra Stjær Boldklub.

Arrangementet er en del af Krolfens Uge, som arrangeres af Dansk Arbejder Idrætsforbund, der også afholder det officielle Danmarksmesterskab i sporten i Krolfens Uge. Her holder 34 foreninger i hele landet Åbent Hus, for at få flere i gang med sporten, hvor kaffen og det gode fællesskab fylder mindst lige så meget som idrætten.

Krolf er en mellemting mellem kroket og golf - hvor der spilles på et fritliggende græsareal på cirka en halv fodboldbane. Her bruges køller, som vi kender fra kroket - men i stedet for buer, spiller man på huller. Banen består af 12 huller, som det gælder om at gå igennem med færrest mulige slag.

Tilmelding kan ske på www.krolfensuge.dk

Læs Galten Folkeblad 15. september 2021

Del på
Skanderborg Kommune

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-