Snart udsolgt i første etape af Svaneparken

Image
Snart udsolgt i første etape af Svaneparken
Der er gang i byggeriet i Svaneparken, hvor 16 af de først udbudte 20 byggegrunde nu er solgt. Kommunen venter at åbne for salget af anden etape af udstykningen i april.
Efter et langt tilløb er der for alvor kommet gang i salget i Svaneparken-udstykningen i det vestlige Galten.
Byggegrundene ved Svaneparken blev første gang udbudt i 2009 og har, som så mange andre, været ramt af finanskrisen. Så det er ikke uden grund, at Skanderborg Kommune endelig kan løfte armene i vejret og fejre at næsten alle grunde i første etape er blevet solgt.
Aktuelt er der blot fire ledige grunde tilbage ud af de i alt 20 grunde.
Byggeriet skal være påbegyndt indenfor de første to år  efter man har købt grunden og  være færdig inden tre år er gået. Lægger man vejen forbi Svaneparken vil man da også erfare, at der bygges flittigt flere steder.
Forberedelserne til salget af anden etape er i gang og man forventer at de nye grunde kan udbydes fra april i år.
Anden etape kommer til at bestå af tre store grunde på 1046 kvm mens de øvrige 11 ligger på 800-900 kvm.
Interessen er stor og folk bliver skrevet på en interesseliste. 
»Det har hjulpet på salget, at prisen på grundene blev sat ned og at folk er blevet mere optimistiske, bl.a. på grund af den faldende rente,« forklarer Kirsten Secher, fra byråds- og direktionssekretariatet hos Skanderborg Kommune.
Samtidig er lokalplanen blevet blødt op, så man kan få lov at bygge mere individuelt end tilfældet var da grundene i første omgang blev sat til salg.
»På den måde får man også en større variation i byggeriet og de forskellige huse,« siger Kirsten Secher.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. februar 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-