Snart også vuggestue i Galten Børnehave

Image
Snart også vuggestue  i Galten Børnehave
Galten Børnehave er ved at fastlægge de sidste detaljer angående etableringen af en vuggestuegruppe pr. 1. januar 2013. 
Et stort ønske bliver  opfyldt, når den selvejende institution Galten Børnehave inden for ganske kort tid kan tilbyde de mindste borgere en vuggestueplads.
- Mange nye muligheder og udfordringer åbner sig for os, når den nye vuggestue etableres, siger Peter Andersen, leder af Galten Børnehave som venter, at Galten Børnehave slår dørene op for en ny vuggestue pr. 1. januar 2013.
- Vuggestuen godkendes til 12 børn, men vi ønsker en gruppe på 8 børn, som i perioder kan blive op til 10, siger Peter Andersen. 
- Vuggestuen får til huse i et tidligere grupperum for børnehavebørn, og lokalerne er blevet malet, og vi er i gang med at indkøbe alt det nødvendige udstyr.
- Vi ansætter en pædagog og en pædagogisk assistent som det faste personale i vuggestuen, og det bliver muligt for vuggestuebørnene at møde et kendt ansigt blandt personalet, både når de møder ind om morgenen, og når de vågner efter middagsluren. Vi tilbyder de nye vuggestuebørn mange spændende aktiviteter og udfordringer, både i form af legeværdi og udendørsliv, siger Peter Andersen og fremhæver at der bliver mulighed for at være sammen med børnehavebørnene og det øvrige personale om morgenen og sidst på eftermiddagen. Ligeledes vil der også være fælles aktiviteter for de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn.
- På den måde sikrer vi, at vuggestuebørnene føler sig som en del af Galten Børnehave, og overgangen til børnehaven bliver således overskuelig for det 3-årige barn, siger Peter Andersen.
Dialogmøde
Lederen garanterer, at forældrebetalingen bliver den samme som i de kommunale vuggestuer, og at det ligeledes er muligt at opnå søskenderabat og friplads i Galten Børnehave og Vuggestue. Allerede nu har forældre indmeldt fire børn i den nye vuggestue, så der er stadig nogle ledige pladser.
Hvis man er interesseret i at vide mere om Galten Børnehaves nye tiltag, herunder indretningen og hverdagen i den kommende vuggestue, så afholdes et informationsmøde torsdag d. 22. november, kl. 19.00 i Galten Børnehave.
- Her vil vi diskutere rammer og indhold. Vi glæder os til en god dialog med alle interesserede, men af pladshensyn er det nødvendigt med tilmelding, siger Peter Andersen og henviser til et program som annonceres i Galten Folkeblad i uge 46.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-