SkulpturBy Galten 2019 – nu i større skala

Image
Værket 'Port', udført af Peter Hesk, kommer til at indgå i SkulpturBy Galten 2019 og bliver placeret ved SuperBrugsen i Søndergade.

SkulpturBy Galten 2019 åbnes 24. maj og kommer til at omfatte 22 værker.

I 2017 havde arbejdsgruppen bag SkulpturBy Galten stor succes med mange besøgende.Dengang lovede arrangørerne, at det skulle være en biennale, en tilbagevendende udstilling hver tandet år. Derfor er arbejdsgruppen nu på vej med en ny udstilling.

»SkulpturBy Galten-arbejdsgruppen er ændret lidt i forhold til 2017, idet Mona Hald af personlige årsager, har forladt arbejdsgruppen. Vi har i stedet suppleret med Ellen Jensen og Kirsten Simonsen som begge vil være guider, på de planlagte rundture, i samarbejde med Sonja Henriksen,« fortæller Tove Severinsen og tilføjer:

»Udstillingen bliver denne gang lidt større, idet vi har fået stillet 20 værker til rådighed af kunstnere som er medlem af Dansk Billedhugger Samfund. Dertil kommer to værker, som er ejet af AVK.«

Opstilles centralt i Galten

I øjeblikket er man i gang med at forberede tekster og fotos til kataloget, som udgives i forbindelse med åbningen af udstillingen. Der skal forberedes afhentning og opstilling af værkerne, og alle tilladelser skal på plads.

»Vi glæder os til at vise de flotte og spektakulære værker frem. Allerede nu kan vi spore stor forventning og nysgerrighed, når vi fortæller om projektet. Vi planlægger at opstille værkerne centralt i Galten midtby, så alle kan deltage i de guidede ture, uanset hvor rask gående man er,« siger Tove Severinsen.

Åbningsfesten er planlagt til den 24. maj kl. 16.00 og afholdes på Torvet foran BIO Huset, med taler og en lille servering.

Læs Galten Folkeblad 19. marts 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-