Skolekammerater mødtes til 60 års jubilæum

Image
Af oprindeligt 19 elever i præliminærklassen for 60 år siden lever stadig 11. Af disse deltog de seks med ægtefæller. Hele gruppen ses her ved skulpturerne ved Præstdam.

I torsdags var Galten genstand for et særligt 60 års jubilæum.

Forleden mødtes en gruppe elever fra det første lokale præliminærkursus i Galten, beliggende i den bygning, som sidenhen blev til en del af Galtens nu nedrevne rådhus.

Af oprindeligt 19 elever i præliminærklassen lever de 11 stadig, og mange af dem har mødtes hvert andet år i en længere årrække skiftende steder i landet.

Da det i år var klassens 60 års jubilæum var det besluttet, at mødet skulle være i Galten hvor det hele startede.

Seks elever med ægtefæller kunne være med og gensynets glæde med hinanden og byen var stor.

»Jeg føler mig helt høj. Det var simpelthen alle tiders. For os betyder alt dette en hel masse. Det gør det ikke for moderne mennesker, det er jeg ikke i tvivl om, men for os gør det,« konstaterer en af eleverne Thorkild Kristiansen.

»Det er sjovt at se den udvikling hele byen har haft, fra at være en lille stationsby med ikke ret mange indbyggere til at være det, Galten er i dag, og som stadig er under kraftig udvikling, som vi kan forstå.«

Brugsuddelerens søn

77-årige Thorkild Kristiansen er i dag bosiddende på Frederiksberg i København, men er i sagens natur gammel Galten-dreng.

Hans far, Niels Kristiansen, var brugsuddeler i Galten fra 1947 mens brugsen endnu lå overfor kirken og han var med til at få den flyttet til butikkens nuværende adresse.

Foredrag på lokalarkiv

Foruden at gå en tur i byen var gæsterne forbi Galten Lokalarkiv, hvor arkivleder Erik Korr Johansen gav et kort foredrag ligesom han beredvilligt svarede på spørgsmål og fandt materialer af særlig interesse for gæsterne. For en dels vedkommende kvitterede de med aflevering af billeder til arkivet.

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 15. april 2019

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-