Skiftedag hos Bygma

Image
Skiftedag hos Bygma
Efter en årrække med en særskilt håndværkerbutik hos Bygma i Galten er alle aktiviteterne nu samlet i et byggecenter som Lone Klyver fremover er daglig leder af, mens Erling Thøgersen fortsætter på deltid.
Lone Klyver har overtaget jobbet som leder af Bygmas byggecenter på Frichsvej.
Efter godt 40 års ansættelse hos Galten Tømmerhandel, det nuværende Bygma, har Erling Thøgersen fundet anledning til at trappe lidt ned.
»Med en gulnet dåbsattest og håret der bliver mere og mere gråt, så er det ved at være tid til nedtrapning. Siden 1. januar 2015 har jeg ikke haft butiksansvaret,« siger Erling Thøgersen, som fra samme dato har givet depechen videre til Lone Klyver.
»Det har været 40 fantastisk spændende år. Der har været konstant udvikling af forretningen siden min første arbejdsdag 1. september 1974, og efter Bygma's overtagelse er udviklingen gået stærkt,« siger Erling Thøgersen.
Han nævner bl.a. den håndværkerbutik, der blev etableret i 2004 og som i 10 år har været "Thøgers" domæne.
»I 2014 rykkede vi, efter en større indvendig ombygning og renovering, sammen igen. Alt er nu samlet i et moderne byggecenter med fokus på kvalitet og service,« siger Erling Thøgersen.
Fortsætter på deltid
Skønt Lone Klyver har påtaget sig det fremtidige ansvar som daglig leder at byggecentret, så forlader Erling Thøgersen ikke skuden. Trods sine snart 68 år fortsætter han på deltid.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 17. februar 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-