Skanderborg Kommune nummer 64 i stor idrætsundersøgelse

Image
Foto: Dansk Idrætsforbund

Skanderborg Kommune
indtager en 64.-plads i en stor undersøgelse, hvor Danmarks Idrætsforbund (DIF) sammen-
ligner landets kommuner med baggrund af idrætsforeningernes vilkår.

I en ny kommuneundersøgelse fra DIF ligger Skanderborg Kommune placeret som nummer 64 ud af 93 kommuner, når det kommer til vilkårene for de lokale idrætsforeninger.

Undersøgelsen vurderer og rangerer kommunerne på baggrund af 21 parametre inden for de fire hovedområder; frivillighed, faciliteter, økonomi og idrætspolitik. Der er blandt andet benyttet input fra 2.628 idrætsforeningers besvarelser af spørgeskemaer.

Det er tredje gang, at DIF gennemfører undersøgelsen, og i forhold til den seneste undersøgelse i 2017 er Skanderborg Kommune faldet 25 pladser ned ad ranglisten.

»Velfungerende idrætsforeninger giver glade og sunde indbyggere i kommunerne. Derfor bør politikerne være optaget af at sikre idrætsforeningerne gode rammer og vilkår og støtte op om de frivillige kræfter. Jeg håber, at denne undersøgelse kan være med til at sætte idrætten på dagsorden i valgkampen,« siger DIF’s formand, Hans Natorp og fortsætter:

»Vi har tidligere oplevet, hvordan undersøgelsen har skabt debat om idrættens vilkår i de enkelte kommuner og været katalysator for nye initiativer og indsatser på området. Jeg håber, det også bliver tilfældet denne gang.«

Parametrene i undersøgelsen er en blanding af objektive, statistiske tal og subjektive bedømmelser fra tusindvis af DIF’s foreninger. Hele undersøgelsen findes på adressen https://kv21.dif.dk/da/kommuneundersogelse,hvor man kan se, hvordan kommunerne ligger i forhold til hinanden samt de enkelte kommuners resultater på samtlige 21 parametre.

Top fem i undersøgelsen:
1. Skive Kommune
2. Roskilde Kommune
3. Vallensbæk Kommune
4. Nordfyns Kommune
5. Thisted Kommune

Læs Galten Folkeblad 13. oktober 2021

Del på
Bagerhuset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-