Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
»Klimahelten« er vignet for Skanderborg Kommune nye fremstød, klimafesten

Skanderborg Kommune inviterer til Klimafest

Det skal være sjovt at spare på energien og gøre noget godt for klimaet. Derfor sætter Skanderborg Kommune nu gang i en klimafest. Alle kan deltage og konkurrere om de bedste og sjoveste klimatiltag. Undervejs er der flotte præmier til vinderne

Går du med grøn spareide? Så gør noget ved det - tag familien, naboerne, klassen eller klubholdet under armen og deltag i klimafesten.

Måske sætter I fælleskørsel i system. Måske vasker I klubtrøjerne på 30 grader. Eller I går sammen på villavejen om at få en energikonsulent på besøg. Alle tiltag er velkomne både store og små. Undervejs vil et dommerpanel præmiere de bedste og sjoveste.   

- De allerfleste ved godt, hvad der skal til for at spare på energien. Alligevel får mange af os ikke rigtig gjort noget ved det i hverdagen. Med Klimafesten sætter vi fokus på problemerne på en sjov måde, og vi går efter at motivere kommunens borgere til at gøre en forskel ud fra princippet om ’mange bække små’. Forhåbentlig bliver det både sjovt og inspirerende at være med. Og vi håber, at rigtig mange vil deltage i de kommende måneder, siger formand for Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF) 

Kickoff i Kulturhuset

Festen starter mandag den 21. november kl. 19.00 i Kulturhuset. Aftenens værter er Karen Thisted og Huxi Bach kendt fra DR's P3. 

Torben Chrintz fra Danmarks grønne tænketank Concito holder et inspirerende oplæg om klima og miljø. Og i Kulturhusets foyer kan du få energispareråd og inspiration til at gøre din hverdag grønnere.  

Klimafesten kommer til at vare et godt stykke ind i 2012. En helt ny klimahjemmeside bliver omdrejningspunktet for festen, de kommende måneder. Siden lanceres den 21. november. Her kan du melde dig selv og dine venner til, og I kan fortælle om jeres klimatiltag gennem ord, billeder og video. 

Udover det indeholder hjemmesiden masser af viden og værktøjer

Frem til påske næste år vil Skanderborg Kommune igangsætte en række aktiviteter, som kan inspirere og bidrage til festen. Hver måned i januar, februar og marts vil de mest energisparende og sjoveste tiltag og aktiviteter blive præmieret. Der vil være små og store events rundt omkring i kommunen, som skaber opmærksomhed omkring klimavenlig adfærd.