Skal dit barn gå til videnskab efter skole?

Image
På et af årets hold i Videnskabsklubben på Skanderborg Gymnasium skal miniforskerne fra 4., 5. og 6. klassetrin over syv tirsdage arbejde med Materialefysik og lave forsøg med materialer, vi kender fra hverdagen. Et andet hold skal lære om Jordens mange arter og hvordan vi passer på dem. Foto: Lars Svankjaer

Videnskabsklubben slår igen i år dørene op for skoleelever i Skanderborg Kommune fra 4., 5. og 6. klasse, der vil gå til videnskab efter skole – helt ligesom man kan gå til fodbold, ridning eller spejder.

Eleverne skal gennem syv uger grave sig ned i naturvidenskabens spændende og forunderlige verden. De skal arbejde som rigtige forskere og stifte bekendtskab med videnskabelige metoder, hypoteser og kritisk tænkning gennem stribevis af eksperimenter og forsøg.

Tilbuddet er gratis, og formålet er at give børn blod på tanden, når det kommer til naturfagene, som alt for mange desværre mister interessen for op igennem folkeskolen.

I Videnskabsklubben kaldes eleverne, der går til videnskab, for miniforskere. De bliver undervist af ældre elever fra gymnasiet og 8.-9. klasse, og undervisningen foregår på Skanderborg Gymnasium hver tirsdag i 7 uger.

Frivillige undervisere

Eleverne fra Skanderborg Gymnasium har meldt sig frivilligt til at undervise elever fra 4., 5. og 6. klasse inden for emnerne biodiversitet og materialefysik.

På det ene hold skal de lære om Jordens mange arter, og om hvordan vi passer på dem, og på det andet hold skal de lave massevis af spændende forsøg med materialer, vi kender fra hverdagen.

»Mødet mellem de ældre og yngre elever uden for skolens rammer skaber et unikt læringsmiljø med plads til nysgerrighed, engagement og ægte glæde ved naturvidenskaben,« fortæller Videnskabsklubbens administrerende direktør, Rikke Schmidt Kjærgaard.

»I Videnskabsklubben arbejder vi for at åbne børn og unges øjne for naturvidenskaben og vise dem, at det kan være sjovt og berigende at arbejde med den naturvidenskabelige tankegang. Vi inviterer dem inden for i en verden fuld af leg og eksperimenter og tilbyder dermed et enestående møde med naturvidenskaben, som forhåbentlig kan være med til at inspirere dem i deres videre færd gennem uddannelsessystemet og livet generelt,« siger Rikke Schmidt Kjærgaard, som selv er tidligere forsker.

Forløbene i Videnskabsklubben er udviklet af nogle af Danmarks dygtigste forskere og baserer sig på den nyeste forskning inden for hvert emne.

Undervisningen på Skanderborg Gymnasium foregår syv tirsdage fra kl. 16.00 til 17.30 og har opstart tirsdag d. 26. oktober.

Tilmeldingen er åben, og holdene kan findes på Videnskabsklubbens hjemmeside: www.videnskabsklubben.dk

Læs Galten Folkeblad 15. september 2021

Del på
Skanderborg Kommune

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-