Sjelle Autogenbrug kerer sig om både medarbejdere og miljøet

Image
En nyindkøbt batteritester benyttes på de elbiler, der modtages hos Sjelle Autogenbrug.

Hos Sjelle Autogenbrug er man sit sociale ansvar bevidst. 27,8 procent af arbejds-styrken i virksomheden er enten under uddannelse eller ansat på fleksible vilkår.

Virksomheden Sjelle Autogenbrug har stort fokus på det som i virksomhedslingo kaldes ESG.

På jævnt dansk handler det om fokus på tre søjler: Environmental (Miljø og klima: Hvordan virksomheden påvirker naturen), Social (Sociale forhold: Hvordan virksomheden behandler mennesker, herunder arbejdsmiljø, trivsel og mangfoldighed) samt Governance (Selskabsledelse: Hvordan virksomheden styres, herunder gennemsigtighed  og etiske retningslinjer).

Den nyeste ESG-rapport for autogenbrugsvirksomheden med afdelinger i Sjelle og Knudlund ved Silkeborg viser en markant stigning i social bæredygtighed, halveret sygefravær og markant lavere medarbejderomsætning.

Fra 2024 til 2025 er andelen af medarbejdere, der enten er under uddannelse eller ansat på fleksible vilkår – den såkaldte GROW-socialprocent – steget til 27,8 procent, mod 18,8 procent i 2024 og 14,3 procent i 2023.

»Det tror vi ikke, at der er ret mange andre virksomheder her i Galten som kan hamle op med,« siger ejerduoen Archie og Marc Elmholdt fra Sjelle Autogenbrug.

Følger en tendens

Med 5 ud af virksomhedens 18 medarbejdere ansat i fleksjob eller under særlige uddannelsesvilkår er Sjelle Autogenbrug for nylig blevet anerkendt med et CSR-diplom fra GROW for sit bidrag til et mere rummeligt arbejdsmarked. 

Beregningen sætter tal på den samfundsværdi, virksomhedens sociale ansættelser skaber i det, der kaldes den sociale bundlinje.

Udviklingen følger en bredere positiv tendens i virksomheden. Sygefraværet er mere end halveret fra 6,7 procent i 2024 til 3,3 procent i 2025, og hvor otte medarbejdere forlod virksomheden i 2024, var det i 2025 kun én.

»Vi er en lille virksomhed med kun 18 medarbejdere, men vi tror på, at man skal tage sit sociale ansvar alvorligt, uanset størrelse. Når vi har det godt sammen på arbejdspladsen, kan vi mærke det direkte i kundebetjeningen og i hverdagen på værkstedet,« siger Marc og Archie.

»Bæredygtighed er kernen i vores arbejde«

Virksomheden er specialiseret ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 9. september 2026

Del på
John Frandsen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block