Sangglæden slog ud med hånden i Harlev

Image
Der blev "slået ud med hånden" og sunget af hjertets lyst ved sidste uges "Gud og grill"-arrangement under åben himmel i Harlev Præstegård.

Måneders opsparet sangglæde kom i sidste uge til udtryk på gårdspladsen i Harlev præstegård.

»Nu slår glæden ud med hånden – den kan ikke lade vær'.
Boltrer sig i Helligånden –
løber rundt på bare tæer.«

Sådan lød et af versene fra en ny salme af Iben Krogsdal, som Harlev-Framlev kirkes børnekor fremførte blandt flere musikalske indslag ved en gudstjeneste midt på gårdspladsen ved Harlev kirke onsdag eftermiddag.

»Korene har sådan savnet at synge sammen og for andre, det har været en svær tid. Sangundervisning via computer er ikke særlig motiverende i den alder, men en lille gruppe har holdt fast i de ugentlige zoomprøver hen over vinteren,« fortæller korenes leder Knud Haahr Bagger.

Håber på normalitet efter sommerferien

Men i onsdags blev det altså endelig muligt at synge til en gudstjeneste igen, dog i det fri p.g.a. corona-restriktionerne om antal syngende i kirkerne.

»Børnene har glædet sig vildt til at synge for deres forældre, og det blev til fulde forløst. Som korleder glæder jeg mig til, at vi forhåbentlig efter sommerferien kan få normale tilstande så koret igen kan deltage i aktiviteter, eksemplevis på korstævner med mange andre sangglade børn,« slutter organist og korleder Knud Haahr Bagger.

Efter skolernes sommerferie starter korene op igen, men det er allerede nu muligt at tilmelde sig via henvendelse til Knud Haahr Bagger på knba@km.dk

Læs Galten Folkeblad 9. juni 2021

Del på
Meny Harlev

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-