Salgsbod fløj over Torvet

Image
Salgsbod fløj over Torvet
Resterne af det, der engang var en salgsbod på Torvet, ligger tøjret efter flyveturen torsdag aften.
Heldigt landingssted da en midlertidig salgsbod lettede i torsdagens stormvejr.
Det måske mest dramatiske indslag i torsdagens stormberetninger fra Galten kan være en hændelse omkring 18-tiden, da en af de salgsboder, som er opstillet på Torvet i anledning af julen, lettede og fløj 40 meter inden den landede og blev sønderknust.
Et held i uheldet var, at den forfløjne salgsbod landede præcist mellem to nyere biler, der holdt parkeret på Torvet - uden at efterlade så meget som en skramme på nogen af bilerne.
Juletræet svajede faretruende
I modsætning til mange byers juletræer blev Galtens ditto på Torvet stående oprejst. Torsdag aften svajede træet ellers faretruende, men træet holdt stand for stormens hærgen om end det ikke længere står helt lige i soklen. Desuden skal Lions Club også lige have tjekket op på lyskæderne inden der atter kan komme lys i byens juletræ.
Derimod lykkedes det 'Bodil' at vælte en mængde skilte i byen - deriblandt et af de afspærringsskilte som markerer den aktuelle ensretning i Søndergade - dette til trods for at skiltet stod plantet i en flere hundrede kilo tung betonklods.
Tilsvarende overgav også flere udsatte havehegn sig til stormen, ligesom en baldakin hos Bagerhuset Galten gav efter for stormens rusken.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-