Rollespil med skøre scenarier

Image
Rollespil med skøre scenarier
Skomagere i et tidligere spil i Stjær Rollespils regi.
Lør. d. 22. september indbyder Stjær Rollespil til rollespil i skoven mellem Storring og Søballe.
Fra klokken 10 er der "våben check in" og spillet går i gang kl. 11. Det koster 40 kr at være med, og for det får man ifølge arrangørerne både mad, gak og løjer – og mulighed for både at blive løbet om hjørner med eller dele slag ud med dertil lavede våben. 
»Vi i Stjær Rollespil har ry for at have de vildeste voksne og lave de skøreste scenarier og også denne gang har vi brygget noget helt afsindigt sammen. Spillet er mest for børn, men alle er velkomne,« siger Charlotte Jakobsen.
Man kan læse mere om Stjær Rollespil på www.facebook.com/stjaerrollespil Her kan man også melde sig til lørdagens rollespil.
Handlingen: Byen i det nye land er nu navngivet “Nyfarn”. Livet har fundet sin vante gang og det meget solrige forår har gjort den første tid i Nyfarn særdeles produktiv. Nye forretninger skyder op, jagt, fiskeri og landbrug har allerede været særdeles gavmildt og en positiv stemning om fremtiden har indfundet sig.
Nyfarns indbyggere har fået overskud til at kigge ud over byens grænser og undersøge landet omkring dem nærmere. Hidtil har områderne mod nord været afskåret af floden Ulm, men et af de seneste byggeprojekter forventes at blive færdigt i løbet af sensommeren - broen. Broen vil give adgang til større landområder og mere fremgang for Nyfarn, hvorfor åbningen skal fejres med en fest d. 22. september. Alle rigets indbyggere er inviteret til denne glædens og fremskridtets fest.
Læs Galten Folkeblad 18. september 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-