Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Brugsuddeler Michael Øuleé er klar til at lade propperne springe som vært for det release-party som er arrangeret i anledning af den nye rapport om visionerne for Herskind, Skivholme og Herskind Hede-området.

Rapport beskriver visionerne for Skanderborg Kommunes nordligste del

Tirsdag d. 29. maj kl. 17.00 afholdes et releaseparty hos brugsen i Herskind.

Anledningen er, at visionsgruppen under Landsbyrådet har udarbejdet en rapport til Skanderborg kommune om borgenes ønsker til den fremtidige udvikling i Herskind, Skivholme og Herskind Hede. 

Rapporten overrækkes til byrådsmedlem Trine Frengler og sendes derefter til hele byrådet og forvaltningen i Skanderborg kommune på release-dagen. Rapporten beskriver de input, der er kommet fra borgerne i området via et internetbaseret spørgeskema og gruppearbejde på en visionsdag, der blev afholdt i april. 

En femtedel har givet input

Knapt 20% af de cirka 1200 borgere i området har givet deres mening til kende.

»Det er et flot resultat, som vi er meget tilfredse med,« siger Tina Thybo Sørensen fra visionsgruppen.

»Vi skal huske at børn og unge er inkluderet i de 1200, så reelt er det flere end 20 procent af borgere over 18, der har svaret.«

Transport, handel, skole og børnepasning

Uddeler Michael Øuleè fra Herskind Brugs sprang straks til, da han blev spurgt, om han ville lægge Brugs og lidt bobler til et release-party. 

Brugsen har bestemt også noget at fejre for 88% af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer »... at det er meget vigtigt, at der er en lokal handelsmulighed i Herskind.«

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. maj 2018