Driton Gashi er avanceret til produktchef i verdensomspændende bygge-koncern med fabrik i Galten.
Driton Gashi, er uddannet bygningskonstruktør med baggrund i murerbranchen, har taget et skridt op ad karrierestigen i den verdensomspændende Saint-Gobain koncern, der fremstiller materialer og løsninger til byggebranchen.
I godt fire år har han arbejdet som teknisk rådgiver hos Saint-Gobain Weber, der har fabrikker i Galten og Karlstrup, og trådte pr. 1. juli ind i Webers team af produktchefer med ansvar for at udvikle og styrke porteføljen af byggematerialer i tråd med den grønne omstilling.
Man tænker måske ikke lige over det, når man går hen over gulvet på jobbet - hvad enten man arbejder på kontor, en lagerhal eller måske et hospital - eller derhjemme. Men etablering af gulvkonstruktioner og cementbaserede designgulve, starter med konstant justering af de enkelte råmaterialer og additiver i byggematerialerne og resulterer i slidstærke, æstetiske og lyddæmpende gulvløsninger.
Den videnskab har Driton Gashi med stor passion kastet sig over, siden han for godt fire år siden startede i Saint-Gobain Weber som teknisk rådgiver.
Løsninger med mindsket materialeforbrug
Som nyudnævnt produktchef hos Weber har han blandt andet ansvar for at videreudvikle den del af produktporteføljen, der handler om tilsætningsmaterialer og om Webers gulvløsninger, i samarbejde med blandt andet forsknings- og udviklingsteamet. Ligesom han skal udvikle salgs- og træningsmateriale til virksomhedens sælgerkorps og i det hele taget være den faglige og tekniske sparringspartner, som er medvirkende til, at hver enkelt kunde får den flotteste og mest funktionelle gulvløsning. Et job der paradoksalt nok også går ud på at få kunderne til at bruge så lidt materialer som muligt.
»Vi bruger mange ressourcer på at analysere og skræddersy hver enkelt gulvløsning, så kunden ikke bruger flere materialer end nødvendigt. Hvis et betongulv for eksempel mest skal holde til hæle og stiletter i en kontorbygning, er der ingen grund til at vælge en gulvløsning, der i princippet kan holde til truckkørsel,« understreger Driton Gashi.
På forkant med skærpede klimakrav
Han forklarer videre, at alle led i værdikæden, fra bygherrer og arkitekter til entreprenører og håndværkere, i dag efterspørger produktspecifikke miljøvaredeklarationer, også kaldet EPD’er, som dokumentation på CO2-aftrykket i hele bygningens livscyklus. Derfor går omkring to tredjedele af hans job ud på at produktudvikle med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling af byggebranchen.
»Vi kigger hele tiden ...
